De oftest stillede spørgsmål om prostataproblemer

Prostataproblemer er stadig et tabu. Mærkeligt nok, for de fleste mænd oplever det før eller siden. Desuden er der masser af løsninger til at afhjælpe prostataproblemer. Det er på høje tid at give et åbent og ærligt svar på de vigtigste spørgsmål om prostataproblemer.

Hvad er prostatasymptomer?

Prostata er en kirtel, der producerer væske. Prostatavæsken danner sammen med sædcellerne sæd. Prostatakirtlen ligger under blæren og omslutter urinrøret. Det er ikke et problem i sig selv, hvis det ikke var fordi, at prostata hele tiden bliver stadig større, især i en senere alder. Normalt er der tale om en godartet prostataforstørrelse, også kaldet benign prostatahyperplasi (BPH).

Faktisk kan du som mand ikke undgå en prostataforstørrelse. Prostata er forstørret hos halvfems procent af mænd over 80 år. En forstørret prostata behøver ikke altid at give symptomer. Men hvis prostata irriterer blæren eller klemmer urinrøret, giver det problemer. Mere end en fjerdedel af mænd over 50 år lider af vandladningsproblemer som følge af en forstørret prostata.

Prostata kan også blive betændt, hvilket hovedsageligt fører til smerter. Og så er der prostatakræft. Dette er den mest almindelige form for kræft hos mænd.

Hvordan genkender jeg prostataproblemer?

Symptomerne forbundet med prostataproblemer er som følger:

Symptomer ved en godartet prostataforstørrelse (BPH):

En forstørret prostata kan irritere blæren og/eller klemme urinrøret. En godartet prostataforstørrelse forårsager derfor hovedsageligt symptomer ved vandladning, såsom:

• Hyppig vandladning, også om natten;
• Tisse små mængder;
• Mange efterdryp;
• Besvær med at starte vandladning;
• Afbrudt eller meget svag urinstråle;

• Efter vandladning føles det som om, der stadig er en rest i blæren;
• Inkontinens.

Symptomer på prostatabetændelse:

Prostatabetændelse (også kaldet prostatitis) er forårsaget af en bakterie. Betændelsen kan opstå akut og går over efter et stykke tid. Nogle gange er det en kronisk prostatitis, eller langvarige symptomer. Prostatabetændelse genkendes på følgende symptomer:

Symptomer på akut prostatitis:

• Feber;
• Smerter i underlivet, som normalt mærkes mellem pungen og anus;
• Lændesmerter;
• Muskelsmerter;
• Almen sygdomsfornemmelse.

Symptomer på kronisk prostatitis:

• Lændesmerter, der varer i lang tid;
• Smerter i underlivet, som normalt mærkes mellem pungen og anus;
• Hyppig vandladning, brændende fornemmelse under eller lige efter vandladning;
• Generelle symptomer såsom træthed eller sløvhed.

Symptomer på prostatakræft

Prostatakræft vokser meget langsomt. Det resulterer i, at sygdommen kun giver få eller ingen symptomer i begyndelsen. Hvis der opstår symptomer, ligner de symptomerne på en godartet prostataforstørrelse. Vandladningsproblemer. Et forhøjet PSA-niveau i blodet kan også være tegn på prostatakræft. PSA er et specifikt protein produceret af prostata. I tilfælde af prostatasymptomer vil en læge normalt tage blodprøver for at undersøge for PSA-niveauet.

Er prostataproblemer en forløber for prostatakræft?

Vandladningsproblemer og en forhøjet PSA-værdi indikerer ikke nødvendigvis prostatakræft. Godartet prostataforstørrelse og prostatitis kan også forårsage vandladningsproblemer og øge blodværdierne.

I de fleste tilfælde skyldes vandladningsproblemer en godartet prostataforstørrelse. Det er dog bedst at udelukke prostatakræft. På den måde kan sygdommen, hvis der er tale om kræft, behandles på et tidligt tidspunkt. Hvis PSA-værdien er for høj, vil en derfor læge foretage yderligere undersøgelser, såsom en scanning, biopsi eller ultralyd.

Det er derfor klogt at besøge lægen, hvis man har vedvarende vandladningsproblemer eller symptomer, der tyder på prostatabetændelse. Dette kan afgøre årsagen til symptomerne. For eksempel kan prostatabetændelse skyldes en seksuelt overført sygdom som klamydia. I så fald skal kønssygdommen også behandles.

En praktiserende læge kan yderligere behandle prostatasymptomerne eller eventuelt henvise dig til en urolog.

Er prostataproblemer årsagen til erektionsproblemer?

Erektionsproblemer og prostataproblemer ser ikke ud til at have noget med hinanden at gøre. Alligevel ser det ud til, at mænd med erektionsproblemer ofte lider af vandladningsproblemer (og omvendt). Læger er ikke helt sikre på, hvorfor denne forbindelse findes. Begge er dog sygdomme, der hovedsageligt opstår senere i livet. Yderligere undersøgelse er nødvendig for at klarlægge sammenhængen mellem erektionsproblemer og prostataproblemer.

Hvilken medicin findes der mod prostataproblemer?

Der er heldigvis mange muligheder for at bekæmpe prostataproblemer. Følgende lægemidler bruges blandt andet til prostataproblemer:

Lægemidler mod vandladningsproblemer som følge af forstørret prostata:

• Alfablokkere (f.eks. tamsulosin eller alfuzosin). Disse lægemidler afspænder visse muskler i blærehalsen og i urinrøret. Dette gør det nemmere for urinen at flyde ud.
• 5-alfa-reduktasehæmmere (f.eks. dutasterid eller finasterid). Disse lægemidler mindsker prostata en smule. Dette reducerer klemningen af urinrøret og gør vandladning lettere.
• Fosfodiesterasehæmmere (såsom sildenafil og tadalafil). Disse er oprindeligt lægemidler mod erektionsproblemer, men virker også afslappende på blæren og prostata. Læger ordinerer nogle gange dette lægemiddel til mænd, der lider af både erektionsproblemer og vandladningsproblemer.

Der findes også alternativ medicin, såsom homøopatiske midler baseret på savpalmeekstrakt. Der kræves ingen recept til dette. Alternative midler mod vandladningsproblemer har ingen videnskabeligt dokumenteret effekt, men vil bidrage til at reducere visse vandladningsproblemer.

Lægemidler mod prostatabetændelse:

Med prostatitis kan følgende lægemidler hjælpe:

• Smertestillende midler, såsom paracetamol eller antiinflammatoriske smertestillende midler (såsom diclofenac, aspirin eller ibuprofen) for at undertrykke smerten;
• Antibiotika, såsom ciprofloxacin, for at dræbe bakterierne.

Lægemidler mod prostatakræft:

I mange tilfælde, med prostatakræft senere i livet, følges en vent-og-se-politik, hvor patienten jævnligt kontrolleres, men ikke behandles. Dette skyldes, at prostatakræft normalt udvikler sig meget langsomt og derfor næsten ikke udgør nogen trussel. Først når tumoren bliver større og øger risikoen for metastase, kan en læge beslutte at behandle. Der kan vælges forskellige metoder, såsom kemoterapi, stråling eller behandling med hormoner. Kirurgi er også en af behandlingsmulighederne.

Hvad kan jeg selv gøre for at mindske risikoen for prostataproblemer?

Der er en række ting, du kan gøre for at mindske risikoen for prostataproblemer mest muligt. Det handler primært om at tilpasse sin livsstil. Et par tip:

• Sørg for en sund vægt. Overvægt øger risikoen for vandladningsproblemer og prostatakræft. Hvis du er overvægtig, er vægttab den bedste måde at reducere denne risiko på.
• Spis sundt. På denne måde får du alle de vitaminer og mineraler, som er gode for din prostata. Selen er et eksempel på et sådant stof – forskning tyder på, at en mangel på selen kan øge risikoen for prostatakræft.
• Hav sex regelmæssigt! Regelmæssig sædudløsning har en gavnlig effekt på prostata.
• Gå på toilettet i tide, dvs. hold ikke din tisse længere end nødvendigt.
• Forebyg forstoppelse – forstoppelse kan forårsage vandladningsproblemer. Spis fiberrigt, drik nok (mindst halvanden liter om dagen) og bevæg dig regelmæssigt.

Lider du af prostataproblemer? Bliv ikke ved med at gå rundt med det for længe – der kan gøres noget ved!