Hvordan genkender du blindtarmsbetændelse? 8 symptomer

Blindtarmsbetændelse er en betændelse i 'appendiks'. Det videnskabelige navn for blindtarmsbetændelse er 'appendicitis'. I Danmark er blindtarmsbetændelse mest almindelig hos mennesker mellem 10 og 30 år. Det er den mest almindelige årsag til maveoperationer. Denne sygdom kan have meget alvorlige konsekvenser, men det er desværre ikke altid let at genkende blindtarmsbetændelse.

Hvad er blindtarmen eller appendiks?

Appendikset er et ormeformet rør, der i gennemsnit er 9-10 cm langt og 6 mm i diameter. Organet sidder i den nederste højre del af maven. Det er et lille stykke tarm, der stikker ud fra tyktarmen, i overgangen til tyndtarmen. Appendiks er latin for 'vedhæng'. Appendiksets funktion er endnu ikke klarlagt. Det spiller formentlig en rolle i immunsystemet. Appendikset er ikke et væsentligt organ. Du kan med andre ord godt undvære det.

Symptomerne på blindtarmsbetændelse

1. Blindtarmsbetændelse starter ofte med milde mavesmerter. Smerten sidder først omkring navlen og bevæger sig derefter til nederste højre side af maven.

1. Smerterne er vedvarende og øges til stærke smerter i løbet af et døgn.

1. Når det smertefulde område berøres, forværres smerten.

1. Hoste, nysen, grin, løft og bøje sig kan også være smertefuldt. Det gælder også, når et transportmiddel eksempelvis køres over et bump. Dette kaldes 'transportsmerte'.

1. Derudover forekommer kvalme og opkastning hos cirka 75 % af patienterne.

1. Andre mulige symptomer er forstoppelse eller diarré.

1. En mild feber er almindelig.

1. Ofte har man følelsen af generel utilpashed.

Akut og kronisk blindtarmsbetændelse

De fleste blindtarmsbetændelser udvikler sig meget pludseligt. Når dette sker, taler vi om akut blindtarmsbetændelse.

Symptomerne på akut og kronisk blindtarmsbetændelse er meget ens. Men med kronisk blindtarmsbetændelse er disse generelt mindre intense. Desuden kan symptomerne forsvinde med tiden, for så at dukke op igen efter dage til måneder.

Behandling af blindtarmsbetændelse er nødvendig!

Når man har blindtarmsbetændelse, skal den altid behandles. Blindtarmsbetændelse kan forårsage en rift (perforation) i blindtarmen, hvilket får indholdet (fuldt af bakterier) til at ende i bughulen. Dette kan føre til en livstruende betændelse i bughinden (peritonitis). Risikoen for perforering er størst ved akut blindtarmsbetændelse, især hos børn under 5 år og personer over 65 år.

Når blindtarmen brister og der opstår en bughindebetændelse, oplever patienten voldsomme mavesmerter og høj feber. Maven er meget følsom over for berøring. I nogle tilfælde ender bakterier fra tarmen i blodbanen. Dette forårsager livstruende blodforgiftning. Faktisk er hele kroppen betændt. Symptomerne på blodforgiftning er: kulderystelser, høj feber, meget hurtig puls og vejrtrækning. Uden behandling går patienten i chok og mister bevidstheden. Akut indlæggelse er livsvigtigt.

Ved kronisk blindtarmsbetændelse er der normalt ingen umiddelbar fare for dette. Jo længere betændelsen varer, jo større er risikoen for perforering.

Hvad forårsager blindtarmsbetændelse?

Man ved endnu ikke, hvad der forårsager blindtarmsbetændelse. Bakterier er ofte den første årsag. Fordi blindtarmens udmunding er meget smal, kan der opstå en ophobning af bakterier i blindtarmen. Dette kan forårsage hævelse i blindtarmsvæggen, hvilket kan resultere i, at åbningen bliver blokeret. Dette kan også ske, for eksempel på grund af et fortykket stykke afføring (fecolit). Når blindtarmen bliver blokeret, og blindtarmsvæggen bliver betændt, opstår blindtarmsbetændelse.

Desuden synes arvelig disposition også at spille en rolle i udviklingen af blindtarmsbetændelse. Kosten kan også have indflydelse.

Hvordan diagnosticeres blindtarmsbetændelse?

Men hvordan kan du genkende blindtarmsbetændelse? Blindtarmsbetændelse diagnosticeres på baggrund af symptomerne i kombination med forskellige undersøgelser. Ved akut blindtarmsbetændelse er symptomerne og en undersøgelse af maven ofte tilstrækkelige til at stille diagnosen.

Denne maveundersøgelse består i at se på maven og lytte til tarmene. Maven undersøges også udvendigt og indvendigt. Den indvendige undersøgelse foretages gennem anus eller, hos kvinder, gennem skeden. Kronisk blindtarmsbetændelse er normalt mindre let at genkende. Blandt andet fordi symptomerne ofte er for vage.

Sygdomme med relaterede symptomer

Når symptomerne er mindre tydelige, skal andre mulige årsager udelukkes. Symptomerne på blindtarmsbetændelse kan være meget lig andre sygdomme. Overvej for eksempel en tarminfektion, en blæreinfektion, madforgiftning eller gynækologiske sygdomme såsom en betændelse i æggestokkene eller en graviditet uden for livmoderen. En sund graviditet kan også forårsage lignende symptomer. Ved at udføre yderligere undersøgelse kan diagnosen 'blindtarmsbetændelse' stilles med sikkerhed eller omvendt udelukkes.

Det drejer sig om følgende undersøgelser:

1. Blod- og urinprøver. Blodprøver kan vise en infektion i kroppen, når antallet af hvide blodlegemer er forhøjet. Ved en urinprøve kontrolleres, om der er stoffer i urinen, som ikke hører til her, såsom blod, protein, sukker og visse bakterier. Ved en urinprøve skal patienten aflevere en flaske urin til den praktiserende læge, et laboratorium eller sygehuset.

1. En ultralydsundersøgelse. Med en ultralyd kan kroppens indre ses. Dette giver lægen mulighed for at se, om blindtarmen ser betændt ud. Ved bughindebetændelse er væsken, der er opstået i bughulen, synlig.

1. En CT-scanning. Når en ultralyd ikke tydeligt viser blindtarmen, foretages normalt en CT-scanning af maven.

1. Eventuel kikkertoperation. Hvis ovenstående tests ikke kan give klare svar, kan det være nødvendigt at udføre en kikkertoperation for at diagnosticere en blindtarmsbetændelse. Denne undersøgelse kaldes en lakroskopi. En lakroskopi udføres under narkose. Hvis blindtarmen ser ud til at være betændt, kan den fjernes med det samme.

Hvordan behandles blindtarmsbetændelse?

Den vigtigste behandling for blindtarmsbetændelse er kirurgisk fjernelse af blindtarmen. Dette sker under bedøvelse og næsten altid gennem en kikkertoperation. Ved denne procedure skabes kun et lille sår, så restitutionen er hurtigere end ved en operation gennem et snit i underlivet. Generelt kan patienten udskrives fra sygehuset efter 2-5 dage.

I nogle tilfælde er operation for blindtarmsbetændelse ikke mulig. Det er, når der er sammenvoksninger (en type ardannelse) omkring den betændte blindtarm. I dette tilfælde skal betændelsen først falde til ro. Dette kan tage et par uger (med meget hvile).

Der kan gives en supplerende antibiotikakur. Når først betændelsen er mindre alvorlig, kan der stadig opereres. Nogle gange er dette ikke længere nødvendigt, fordi betændelsen er forsvundet.

Forebygge og helbrede bughindebetændelse

Ved cirka 15 % af alle blindtarmsoperationer ser blindtarmen ikke ud til at være betændt. Men at udsætte blindtarmsoperationen, indtil betændelsen er fastslået med 100 % sikkerhed, kan have et dødeligt udfald. Blindtarmsbetændelse kan føre til perforering inden for 24 timer efter de første symptomer. For bare 50 år siden var dette per definition fatalt. I dag er det kun en lille procentdel af mennesker, der dør af sådan en perforering. Dette er takket være moderne kirurgi og antibiotika. Det er dog muligt, at der kræves flere operationer og en lang restitutionsperiode, før patienten er helt rask.