Vigtige sundhedsmålinger for alle

Hvilke typer målinger er vigtige:

Blodtryksmåling

Kontrollér regelmæssigt dit blodtryk for at opdage hypertension (højt blodtryk), da det er en risikofaktor for flere helbredsproblemer, herunder hjertesygdomme og slagtilfælde. 

At måle dit blodtryk hvert år burde blive lige så normalt som et årligt besøg hos tandlægen. Det er en lille indsats, der kan forhindre store uheldige konsekvenser. 

Næsten 1 ud af tre personer har højt blodtryk uden selv at vide det. For personer over 65 år vedrører dette endda halvdelen af danskerne. Højt blodtryk er en af risikofaktorerne for hjertekarsygdomme, såsom nyresvigt, slagtilfælde eller hjerteanfald. Som følge heraf dør næsten 18 mio. mennesker i verden hvert år. Regelmæssige blodtryksmålinger kan hjælpe med at forhindre mulige problemer. 

• Anbefalet hyppighed: Det anbefales at få målt dit blodtryk årligt. Personer med risikofaktorer for hypertension, såsom en familiehistorie med højt blodtryk, overvægt eller en stillesiddende livsstil, kan dog have gavn af hyppigere målinger. 

Blodsukkerkontrol

Kontrollér dit blodsukker regelmæssigt, hvis du er i risiko for diabetes, eller hvis du allerede har diabetes. Dette kan gøres gennem blodprøver eller derhjemme ved hjælp af et glukometer. 

• Anbefalet hyppighed: For personer med risikofaktorer for diabetes, såsom fedme, højt blodtryk, en inaktiv livsstil eller en familiehistorie med diabetes, kan det være nyttigt at få målt blodsukkeret regelmæssigt, for eksempel årligt. For personer med fastslået diabetes kan frekvensen af målinger være hyppigere, og dette bestemmes ofte i samråd med en sundhedsplejerske. 

Symptomer på hypoglykæmi 
Hypoglykæmi er ledsaget af en lang liste af symptomer. For at få et for lavt blodsukkerniveau skal dit blodsukker naturligvis først falde. Dette går ret hurtigt, men der kan skelnes mellem tre stadier: begyndelse, midte og slutning. Hvert stadie bringer sine egne symptomer. I de tidlige stadier – når dit blodsukkerniveau begynder at falde – kan du opleve følgende: 

Hvis dit blodsukkerniveau efterfølgende falder endnu lavere (mellemstadiet), kan du udover ovenstående symptomer også opleve følgende fysiske og psykiske symptomer: 

Hvis dit blodsukker bliver alt for lavt (slutstadiet), kan det føre til: 

Hvis hypoglykæmien er meget alvorlig, kan den endda slå dig ihjel.

Blodprøve

Blodprøver er et vigtigt diagnostisk værktøj, der bruges til at evaluere forskellige aspekter af sundhed, såsom anæmi, infektioner, lever- og nyrefunktion og hormonniveauer. Det kan også bruges til at identificere risikofaktorer for visse sygdomme, såsom hjertesygdomme og diabetes. Din læge kan anbefale blodprøver baseret på din alder, sygehistorie og eventuelle symptomer, du oplever. 

• Anbefalet hyppighed: Blodprøver udføres normalt i henhold til din læges anbefalinger, afhængigt af din individuelle helbredssituation og risikofaktorer. 

Astmaovervågning

For personer med astma er regelmæssig overvågning af lungefunktionen afgørende for at holde sygdommen under kontrol og reducere risikoen for astmaanfald. Dette kan gøres ved hjælp af en spidsværdimåler. Dette giver dig mulighed for at måle den hastighed, hvormed du kan blæse luft ud af dine lunger. Ved regelmæssigt at måle din spidsværdi og spore eventuelle ændringer, kan du genkende tidlige advarselstegn på et muligt astmaanfald og tage skridt til at forhindre det. 

• Anbefalet hyppighed: Overvågning af den astmatiske tilstand foretages normalt efter anbefaling fra din læge, men kan variere fra daglige målinger til mindre hyppige kontroller, afhængigt af sværhedsgraden af din astma og stabiliteten af dine symptomer. 

Kolesteroltest

Få dit kolesteroltal kontrolleret regelmæssigt for at vurdere risikoen for hjertekarsygdomme. Dette kan gøres med en blodprøve. 

• Anbefalet hyppighed: Det anbefales generelt, at du får kontrolleret dit kolesteroltal fra 20 års alderen og regelmæssigt derefter efter anbefaling fra dit sundhedspersonale. Mennesker med risikofaktorer for hjertekarsygdomme, såsom en familiehistorie med hjertesygdomme, rygning, højt blodtryk, diabetes eller overvægt, kan have behov for hyppigere test. 

Hvad er kolesterol?  
Kolesterol er et fedtstof, der forekommer i vores krop i små kugler. Du får en lille del af kolesterolet gennem maden. Det meste kommer fra leveren. Den producerer også kolesterol. Normalt er dette lige nok til, hvad din krop har brug for.

Symptomer på højt kolesteroltal  
Du har ingen symptomer, hvis du har højt kolesteroltal. Det er vigtigt, at du gør noget ved dette. Højt kolesterol får dine blodkar til at tilstoppe. Dette kan forårsage et hjerteanfald eller slagtilfælde. Få derfor målt dit kolesteroltal.

Hvad er arveligt højt kolesteroltal?
Høje kolesteroltal og hjertekarsygdomme er almindelige i nogle familier. Nogle gange i en ung alder. Ditkolesterol kan da være forhøjet på grund af en arvelig sygdom. Der findes forskellige former for arveligt højt kolesteroltal. Den mest almindelige form er familiær hyperkolesterolæmi (FH). Omkring 1 ud af 200-500 mennesker i verden har FH. 

Typer af kolesterol
Når du måler dit kolesterol, måles flere stoffer: LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og visse fedtpartikler (triglycerider).

Hvad er højt kolesteroltal? 

• Du har forhøjet kolesterol, hvis det samlede kolesterol er højere end 5 eller LDL-kolesterolet er højere end 3. 
• Du mærker ikke noget ved højt kolesterol. Det er derfor vigtigt at få målt dit kolesteroltal. Diskuter dette med din praktiserende læge.  
• Højt kolesterol øger risikoen for hjertekarsygdomme. 

BMI og vægtkontrol

Kontrollér regelmæssigt dit BMI (Body Mass Index) og vægt for at opdage eventuelle vægtproblemer eller fedme, som kan være relateret til forskellige helbredsproblemer. 

• Anbefalet hyppighed: Det anbefales regelmæssigt at overvåge dit BMI og din vægt, især hvis du har risiko for overvægt eller fedme, eller hvis du allerede har vægtproblemer. Dette kan hjælpe med at identificere ændringer i din kropsvægt og sammensætning- og kan gøres i henhold til din sundhedsudbyders anbefalinger. 

At holde styr på din vægt er et værktøj til at afgøre, om du får nok energi. Under sygdom og behandlinger er det vigtigt ikke at tabe sig (mere). Nogle gange kan det være nødvendigt at tage på igen. Du kan overvåge din vægt ved at veje dig en eller to gange om ugen om morgenen før morgenmaden. Forsøg altid at veje på samme vægt og på samme tid. Skriv din vægt ned, så du ved, om din vægt ændrer sig. Hvis vægten falder, skal du rapportere dette til din læge eller diætist. 

Kontrol af tænder

Besøg tandlægen regelmæssigt for kontrol og rensning for at forhindre tandproblemer eller behandle dem tidligt. 

• Anbefalet hyppighed: Kontrol to gange om året. En tandlæge kan fortælle meget om dit generelle helbred ud fra dine tænder/tandkød. For eksempel kan betændt tandkød føre til hjertekarsygdomme, men det kan også være en indikation på diabetes. 

Tandkødssygdomme:
Forskning har vist, at tandkødssygdomme kan være forbundet med risikoen for at få højt blodtryk. Derudover blev der også fundet en reduktion i blodtrykket efter paradentosebehandling.

Parodontitis og højt blodtryk:
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider 1 ud af 5 voksne af højt blodtryk, og 743 millioner mennesker verden over lider af parodontitis. Hovedforfatter Eva Munoz Aguilera, fra UCL Eastman Dental Institute i London: "Parodontitis og højt blodtryk påvirker millioner af mennesker verden over, og begge medfører en øget risiko for hjertekarsygdomme." 

Mens tidligere undersøgelser har antydet en sammenhæng mellem parodontitis og højt blodtryk, vidste man lidt om retningen af denne sammenhæng. Formålet med denne undersøgelse var derfor at se, om patienter med parodontitis har en højere risiko for højt blodtryk end personer uden parodontitis. At bevise denne årsagssammenhæng ville give muligheder for at udvikle bedre diagnosticering, forebyggelse og behandling af tandkødssygdomme. 

Parodontitis som en risiko for højt blodtryk:
Den systematiske gennemgang kiggede på undersøgelser offentliggjort før oktober 2017. Data blev taget fra de 62 udvalgte undersøgelser for at vurdere risikoen. Denne undersøgelse så kun på sammenhængen i én retning: parodontitis som en potentiel risiko for højt blodtryk, og ikke omvendt. Resultaterne viste, at en diagnose af moderat til svær parodontitis kan være forbundet med en 30 til 50 procent øget risiko for højt blodtryk. Det viste også, at behandling af parodontitis ofte var ledsaget af nedsat blodtryk. 

Munoz Aguilera understreger, at der er behov for mere forskning for at bekræfte den fundne effekt. Yderligere forskning kunne også give mere klarhed om årsagen til sammenhængen. 

Selvundersøgelse af tænder: 
Selvundersøgelse af tænder sker ved at tage et godt kig på dine tænder (tandkød), men i sidste ende skal du altid konsultere en tandlæge eller tandplejer.

Ud over ovenstående er følgende også klogt:

Mental sundhedsvurdering:
Søg regelmæssigt hjælp, hvis du oplever tegn på depression, angst eller andre psykiske problemer. Det er også muligt at tage psykologiske tests online, hvis du har mistanke om, at du har psykiske problemer. Ud fra dette kan du bestille tid hos lægen.