Astma

Astma (astmatisk bronkitis, bronkial astma) danner sammen med KOL de såkaldte obstruktive lungesygdomme. Astma er en kronisk lungebetændelse. I en ung alder er diagnosen svær at stille, og heldigvis vokser børn ofte fra den. Den kroniske betændelse forsnævrer luftvejene, hvilket kan forårsage åndenød, pibende vejrtrækning og hoste. Selv når du ikke får et anfald, er luftvejene stadig betændte. Influenza og forkølelse kan gøre symptomerne værre, og det samme kan visse stimuli. Disse stimuli og reaktionerne på dem kan variere pr. person, pr. sæson og endda pr. dag.

Astma kan alvorligt påvirke kvaliteten af dit liv og begrænse dine daglige aktiviteter. Men efterhånden som du får større kendskab til astma og hvordan din krop reagerer på stimuli, kan du forbedre din livskvalitet med målrettede livsstilsændringer.

Astma er en kronisk betændelse i luftvejene, hvor luftvejene er forsnævrede og irritable. Astmapatienter lider ofte af åndenød eller pibende vejrtrækning, de hoster meget, og som følge af dette lider de ofte af træthed. De stimuli, der forårsager symptomerne, kan variere fra person til person, sæson til sæson og endda dag for dag. De kan opdeles i allergiske stimuli og ikke-allergiske stimuli, og de deraf opståede symptomer sker i kortere eller længerevarende anfald.

Videnskaben har endnu ikke fundet ud af, hvad der præcist forårsager astma. Det er tydeligt, at arvelighed spiller en stor rolle. Hvis begge forældre har astma eller allergi, har barnet 70 % chance for at få astma. Den procentdel reduceres til 50 %, hvis kun én af forældrene har allergi eller astma. Miljøet kan også spille en rolle i udviklingen af astma (og allergier) senere i livet. Hvis man hyppigt udsættes for visse stoffer, kan der for eksempel udvikle sig en allergi. Her er arvelighedsfaktoren dog også meget vigtig. Anlægget for dette skal dog være til stede fra fødslen.

Astma er opdelt i fire former, som nogle gange kan overlappe hinanden. De forskellige former for astma er kort beskrevet herunder:

• Allergisk astma: Dette er en af de mest almindelige former for astma. Ved denne form for astma er man allergisk over for visse stoffer, og man får åndenød, når man indånder disse stoffer. Disse stoffer kaldes stimuli. Allergiske stimuli omfatter ekskrementer fra husstøvmider, træpollen, græs og ukrudt, skæl fra pelsdyr, svampe, visse fødevarer (såsom skaldyr og nødder) og erhvervsmæssige allergener (f.eks. hos malere, frisører, bagere og peberfrugtavlere). Når du indånder disse stoffer, producerer din krop histamin, som udløser den allergiske reaktion.
• Ikke-allergisk astma: Man får ganske vist åndenød, når man indånder visse stoffer, men der er ikke tale om en allergisk reaktion. Velkendte ikke-allergiske stimuli er virale luftvejsinfektioner, ændringer i temperatur eller luftfugtighed, tobaksrøg, parfume, spray, hudplejeprodukter, rengøringsmidler, skarpe lugte (såsom lugte fra madlavning og maling) og luftforurening (såsom partikler).
• Anstrengelsesastma: Dette er tilfældet, hvis du bliver stakåndet, når du anstrenger dig. Til denne form for astma kan der ordineres et lægemiddel i en inhalator, som du tager inden du begynder at træne, så du oplever mindre gener. Mennesker med anstrengelsesastma anbefales at starte en aktivitet langsomt. Så kan deres lunger vænne sig til overgangen fra hvile til anstrengelse. Stress og følelser (både positive og negative) kan forværre symptomerne. Dette gælder også temperaturændringer og luftfugtighed. For mennesker med anstrengelsesastma forværres det af kold og tør luft.
• Svær astma: Dette betragtes som en separat form for astma. Heldigvis er der ikke mange mennesker med svær astma. Denne form for astma er svær at kontrollere med lægemidler og giver derfor formentlig mange symptomer, hvilket betyder, at man også skal på sygehuset jævnligt til behandling.

Der er en række tydeligt genkendelige symptomer på astma. Det behøver dog ikke altid at være astma, da disse symptomer også kan være tegn på andre sygdomme. Herunder har vi beskrevet de mest almindelige:

1. Åndenød. Under et astmaanfald kan du have den skræmmende følelse, at du er ved at blive kvalt. Det skyldes, at dine lunger bliver overfyldte med luft og ikke kan forny den ordentligt. I princippet er det ikke farligt. Under et astmaanfald skal du sidde op og rydde luftvejene ved at åbne forhindringer såsom et slips eller de øverste knapper på en skjorte.
2. Et andet meget tydeligt symptom er pibende vejrtrækning. Dette sker, fordi dine luftrør og bronkier indsnævres, og de omkringliggende muskler kramper. Eller en raspende vejrtrækning, hvis din næse eller hals er 'lukket til' i løbet af dagen.
3. Stakåndethed, hvis du let bliver forpustet og gisper efter vejret, er ofte et symptom, der kan være tegn på astma.
4. Endeligt er mangel på energi en åbenlys følge af astma. Din nattesøvn er dårlig, om dagen har du svært ved at trække vejret, og det gør dig træt.

Astma forveksles ofte med KOL. Alligevel er disse to forhold meget forskellige på vigtige måder:

• Hvor astma tydeligvis har en arvelig faktor, er KOL ofte en følge af rygning.
• Astma opstår i anfald, KOL er kronisk til stede.
• Astma opstår i alle aldre, KOL opstår efter 40 års alderen.
• Udviklingen af astma er overvejende gunstig og kan nemt kontrolleres med vedligeholdelsesmedicin. KOL er kronisk og forværres gradvist.
• Den forventede levetid er normal hos astmapatienter, men reduceret ved KOL.
• Lungefunktionen hos astmapatienter er normal ved optimal behandling, men er hos KOL-patienter nedsat på trods af ved optimal behandling.

Du kan gøre meget med din livsstil for at reducere hyppigheden og intensiteten af dine astmaanfald. Du kan sørge for at leve og spise sundt, opretholde en sund kropsvægt og opbygge en god kondition. Det hjælper også at undgå de stimuli, du er følsom overfor, og tage forholdsregler mod visse allergener. Derudover skal du være forsigtig med brugen af de lægemidler, du får ordineret.

Lægens behandlingsplan vil i første omgang indeholde en såkaldt ikke-medicinsk tilgang. Dette omfatter livsstilsændringer, der kan gøre det nemmere at holde symptomerne under kontrol. Der er fastslået klare sammenhænge mellem udholdenhed og fedme og i hvilken grad astma bedre kan holdes under kontrol. Derudover vil lægen ordinere lægemidler, afhængigt af hyppigheden af symptomerne. I tilfælde af mindre hyppige astmaanfald vil et korttidsvirkende β2-sympathomimetikum, såsom salbutamol eller terbutalin, blive anbefalet efter behov, men hvis anfaldene kommer op på mere end 3 gange om ugen, vil lægen skifte til et inhaleret kortikosteroid, såsom beclomethason, budesonid, ciclesonid eller fluticason, eller, ved vedvarende lokale bivirkninger, til montelukast.

Et inhaleret kortikosteroid kan kombineres med et langtidsvirkende β2-sympathomimetikum, såsom formoterol eller salmeterol, hvis resultatet er utilfredsstillende. Hvis disse trin stadig ikke får astmaen under kontrol efter 3 måneder, henvises der ofte til sekundær sundhedspleje. Dette kaldes 'svær ustabil astma'.

I tilfælde af mindre hyppige astmasymptomer (to gange om ugen eller mindre), anbefales brug af et korttidsvirkende β2-sympathomimetikum (såsom salbutamol) efter behov.

Ved hyppigere symptomer (3 gange om ugen og oftere) og hyppigere brug af det korttidsvirkende β2-sympathomimetikum anbefales vedligeholdelsesbehandling med et inhaleret kortikosteroid (ICS).

Hvis der hermed ikke opnås tilstrækkelig kontrol over astmaen, kan der suppleres med et langtidsvirkende β2-sympathomimetikum.

Flere alternative behandlinger er mulige. Disse er aldrig en erstatning for almindelig behandling, men de kan gøre et fremragende stykke arbejde som en supplerende behandling. Hold altid din læge informeret, hvis du overvejer alternative behandlinger.

• Der findes homøopatiske midler, der kan opnå fremragende resultater med dit immunsystem. Du kan selv købe disse midler, men du kan også spørge en homøopatisk behandler til råds. Dette er dog ikke videnskabeligt bevist.
• Akupunktur, en gammel østlig behandlingsmetode, kan opnå gode resultater. Akupunktøren forsøger at bringe dine forstyrrede energistrømme tilbage i balance med små, tynde nåle. Dette er ikke videnskabeligt bevist.
• Åndedrætsbehandling er altid en rigtig god supplerende behandling. Fysio- og talepædagoger tilbyder ofte dette, ikke kun til patienter med astma, men også til andre sygdomme. En god vejrtrækning under hvile og under anstrengelse er altid et godt mål.
• Antroposofiske behandlinger kan være meget brede. Det kan bestå af bevægelsesterapi, ernæringsrådgivning, lægemidler og massage.
• Naturopati og fytoterapeutiske behandlinger bruger gammel urteviden, kombineret med moderne videnskabelig forskning. Der bruges urter, massage og tilpasset ernæring.
• Hvis stress og følelser kan udløse anfald hos dig, så er yoga en rigtig god alternativ hjælp. Du lærer at balancere din krop og dit sind og få en god vejrtrækning, så du bedre kan bearbejde stressende øjeblikke og følelser.

Din livsstil har stor indflydelse på, i hvor høj grad du lider af symptomerne forbundet med astma. Som du ved, er astma en kronisk sygdom, men der er måder til at gøre dit liv så behageligt som muligt.

Følgende livsstilsændringer er mest effektive:

• Sørg for, at din omgangskreds ved, at du har astma. Det kan så tages i betragtning, og der vil være en forståelse for, at man undgår bestemte aktiviteter og miljøer.
• Hvis du ryger, så er et rygestop egentlig en no-brainer. Derudover er det selvfølgelig meget klogt ikke at opholde sig i et miljø, hvor der er blåt af røg, og faktisk er hver cigaret i nærheden af dig én for meget, så undgå passiv rygning.
• Hvis du er testet positiv for allergener, er det meget vigtigt at undgå disse allergiske stimuli for at forhindre anfald. Hvis du har ikke-allergisk astma, gælder det især i miljøer med tæt biltrafik samt visse vejrforhold, hvor der er større risiko for smog. Der er ofte specielle ikoner i de forskellige vejr-apps, som angiver risikoniveauet for astmapatienter.
• Hvis du har allergisk astma, kan tiltag mod husstøvmider give gode resultater.
• Sørg for en god kondition. Hvis din kondition og udholdenhed forbedres, vil dine anfald også være mindre intense.
• Sidst men ikke mindst er dit BMI også vigtigt. Fedme er forbundet med dårligere astmakontrol, nedsat reaktion på kortikosteroider og reduceret luftvejsdiameter, selv efter korrektion af lungevolumen.