Diabetes (sukkersyge)

Diabetes, også kaldet sukkersyge, er forårsaget af insulinmangel. Dette resulterer i, at der er for meget sukker eller glukose i blodet. Diabetes er klassificeret i type 1 og type 2, som er to forskellige sygdomme.

Diabetes eller sukkersyge er en kronisk stofskiftesygdom. Det officielle navn på sygdommen er diabetes mellitus. Hos personer, der lider af diabetes, er der for meget sukker i blodet, fordi kroppen ikke kan opretholde blodsukkerniveauet. Diabetes type 1 og 2 er de mest kendte. Årsagerne til type 1-diabetes er stadig relativt ukendte, men alle kan få diabetes.

Årsagerne til type 1-diabetes er ikke velkendte. Mulige årsager kan være:

• En virus;
• Kost;
• Arvelighed (i lav grad).

Type 2-diabetes bliver mere almindeligt, og en bestemt livsstil kan være årsagen til dette. Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes:

• Overvægt;
• For lidt motion;
• Rygning;
• Alderdom;
• Arvelighed;
• Usund kost.

En sund livsstil kan hjælpe med at forebygge type 2-diabetes, men ikke i alle tilfælde. Nogle gange er for eksempel det arvelige anlæg årsagsfaktoren.

Diabetes kan opdeles i to typer: type 1 og type 2. Begge har med insulin- og blodsukkerniveauer at gøre, men det er to forskellige sygdomme med forskellig årsag.

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, som betyder, at immunsystemet angriber kroppen. I dette tilfælde ødelægger immunsystemet cellerne i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Uden insulin får cellerne i kroppen ikke signal om at fjerne sukker fra blodet, og det resulterer i, at der er for meget sukker i blodet. Mængden af glukose stiger, når du spiser eller drikker kulhydrater, såsom kager og bagværk, kartofler og pasta. Men andre fakturaer, såsom følelser og bevægelse, giver også glukose.

Vores krop har brug for glukose, som bruges som brændstof. Insulin, som normalt produceres af bugspytkirtlen, tager dette brændstof fra blodet. Personer med type 1-diabetes producerer derfor for lidt insulin og skal injicere det. Type 1-diabetes starter normalt i en ung alder og nogle gange er det arveligt, men man ved endnu ikke præcis, hvordan det opstår.

Type 2-diabetes, tidligere kendt som gammelmandssukkersyge, er den mest almindelige. I dette tilfælde producerer kroppen insulin, men dens virkning forstyrres. Det resulterer, ligesom med type 1-diabetes, i for meget sukker i blodet. Type 2-diabetes udvikler sig normalt i voksenalderen.

Type 1-diabetes giver en række tydelige symptomer et par uger efter dens opståen, såsom:

• Stor tørst;
• Tør mund;
• Træthed;
• Svækket syn;
• Øget vandladning;
• Vægttab.

Ved at give din krop ekstra insulin, vil disse symptomer hurtigt aftage. Men selv efter du er begyndt at tage insulin, kan du stadig lide af diabetessymptomer, fordi dit blodsukkerniveau er forstyrret.

Her er en række eksempler:

• Ketoacidose (forsuring af blodet);
• Hyperosmolært hyperglykæmisk syndrom (for meget sukker i blodet og dehydrering);
• Hypoglykæmi (for lidt sukker i blodet).

Type 2-diabetes er den sværeste at genkende, og indikationer på dette kan omfatte:

• Stor tørst;
• Øget vandladning;
• Øjenproblemer såsom brændende øjne, sløret syn eller dobbeltsyn;
• Dårligt helende sår;
• Stakåndethed;
• Smerter i benene ved bevægelse;
• Hyppige tilbagevendende infektioner.

Er du i ekstra risiko for diabetes, hvis det for eksempel ligger til din familie, og genkender du mange af symptomerne? Så få en tid hos din læge. Din læge kan med det samme se, om du har diabetes, ved hjælp af en blodprøve. Det er vigtigt at starte behandlingen så hurtigt som muligt.

Da type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, er der ikke meget, du selv kan gøre ved det. Du kan dog holde op med at ryge, da det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derudover er en sund vægt og masser af motion bedst for alle.

Type 2-diabetes er dog ofte resultatet af en bestemt livsstil. Du kan gøre følgende:

• Rygestop;
• Sund og ikke for fed mad;
• Bevæg dig meget (mindst en halv time hver dag);
• Tab dig, hvis du er overvægtig.

Selvom du allerede har diabetes, er meget bevægelse vigtig. Dette holder dit blodsukker mere stabilt. Hold også op med at ryge, da det øger risikoen for diabetes med 30 til 40 %. Ved at følge disse tips kan du reducere din risiko med det halve.

Hvis du besøger din læge, fordi du har mistanke om, at du har diabetes, vil lægen tage en blodprøve. Viser dette efterfølgende, at dette er tilfældet, forløber behandlingen som følger.

Da din bugspytkirtel ikke længere producerer insulin, skal denne mangel suppleres kunstigt. Dette gøres med en insulinpen eller insulinpumpe. Der er forskellige typer insulin, og de sænker alle blodsukkeret, men i forskelligt tempo. Human insulin er korttidsvirkende, og kunstig insulin kan tilpasses til at virke hurtigere eller langsommere. De forskellige typer insulin er:

• Super korttidsvirkende insulin (virker 4 til 5 timer efter indgivelse);
• Korttidsvirkende insulin (virker 6 til 8 timer efter indgivelse);
• Mellemtidsvirkende insulin (maksimal virkning efter 4 – 8 timer, fortsætter med at virke et par timer mere);
• Langtidsvirkende insulin (meget gradvist over ca. 24 timer);
• Blandingsinsulin (kombination af typer, indgives normalt 2 gange dagligt).

Din læge vil fortælle dig, hvilken type insulin du skal bruge, hvor ofte og hvor meget du skal injicere. Inden du begynder at injicere, skal du dog altid først måle dit blodsukker. Det gør du ved hjælp af en blodsukkermåler. Dette måler, hvor meget glukose der er i dit blod. Prik lidt blod fra fingeren og påfør det på en målestrimmel, så vil du efter et par sekunder se resultatet på skærmen. De steder, hvor du efterfølgende skal injicere insulinen, afhænger af, hvilken type insulin du bruger. Det er ofte muligt at injicere i balder, arme, lår eller mave. Du må ikke prikke ind i musklerne, da insulinen så optages for hurtigt og har kortere virkning. Derudover er det godt at skifte injektionssted og altid bruge en ren, skarp ny nål, da du på den måde forebygger arvæv og injektionspletter.

Til personer, der lider af type 2-diabetes, vælges ofte orale blodsukkersænkende lægemidler i tabletform. Disse stimulerer produktionen af mere insulin i bugspytkirtlen, eller de gør organerne mere følsomme over for insulins virkning. Begge måder har den virkning at sænke blodsukkerniveauet. Eksempler på blodsukkersænkende lægemidler er:

• Pioglitazon;
• Acarbose;
• Derivater af sulfonylurinstof;
• Biguanider;
• Meglitinid-analoger;
• DPP-4-hæmmere;
• Dapagliflozin;
• Empagliflozin;
• Canagliflozin.

Nogle gange har mennesker, der lider af type 2-diabetes, også brug for at injicere insulin.

Endelig anbefaler læger diabetespatienter at ændre deres livsstil. At spise sundt, motionere meget og tabe dig, hvis du er overvægtig, er de vigtigste tiltag, der skal tages. Hvis du ikke spiser mange kulhydrater og træner nok, har du brug for mindre medicin, og risikoen for bivirkninger er mindre. Komplikationer såsom hjerte-kar-sygdomme kan derved også forebygges eller udsættes.

Brugen af insulin kan have bivirkninger og risici. Disse er normalt relateret til under- eller overdosering.

De vigtigste bivirkninger er:

• Et for lavt blodsukkerniveau. Hvis du injicerer for meget, vil dit blodsukkerniveau blive for lavt (hypo). Men store fysiske anstrengelser, at spise for lidt, spise for sent eller injicere insulin i en anden del af kroppen end normalt kan også føre til lavt blodsukker. Insulinet optages derefter for hurtigt af blodet, og dit blodsukker falder for hurtigt. Kendetegn på dette er: sult, bleghed, rysten og svedtendens, irritabilitet, træthed, svimmelhed og hovedpine. Du kan besvime, hvis du ikke afhjælper en hypo i tide.
• En for stor mængde blodsukker. Hvis du tager for lidt insulin, bliver dit blodsukkerniveau for højt (hyper). Symptomerne på dette er: hyppig vandladning, drikke meget, tørst og træthed. Desuden kan et langvarigt for højt sukkerindhold føre til kar- og nerveskader.
• Du kan være overfølsom over for insulin eller dets tilsætningsstoffer, såsom konserveringsmidlet. Tidligere brugte man animalsk insulin, som jævnligt gav allergiske reaktioner. I dag kan human insulin fremstilles i et laboratorium, så der er normalt ingen allergiske reaktioner.
• Nedsat syn i de første måneder. Det skyldes, at dine øjne skal vænne sig til de forskellige blodsukkerniveauer. Normalt går dette over af sig selv.
• Injektionspletter, såsom hårde pletter eller knopper på huden. Injicer ikke mere insulin på disse steder, da insulinen optages anderledes, hvilket kan få dit blodsukker til at svinge meget. Injektionspletter forsvinder normalt af sig selv.

Din læge vil fortælle dig, hvor mange gange om dagen du skal måle dit blodsukkerniveau. En normal blodsukkerværdi er 4 til 10 mmol pr. liter. Er du normalt ikke generet af andet, men dine værdier ændrer sig pludseligt? Kontakt da din læge.

Type 1-diabetes kan ikke forebygges, da årsagerne endnu ikke er kendt. Der er dog meget, du kan gøre for at undgå at udvikle type 2-diabetes. Sørg for eksempel for at tabe dig, hvis du er overvægtig, da det vil reducere risikoen for at udvikle diabetes markant.

Derudover er sund kost vigtig. Vælg mad med nok fibre, grøntsager og frugt og undgå fødevarer, der indeholder meget mættet fedt såsom småkager, kager og friturestegt mad. Prøv derudover at bevæge dig en halv time hver dag – det behøver ikke at være særlig intensivt. Stress, rygning, uregelmæssige leve- og sovemønstre og overdrevent alkoholforbrug fremmer også udviklingen af type 2-diabetes.