For højt blodtryk

Du vil normalt ikke bemærke nogen tegn på højt blodtryk (også kendt som hypertension), men det kan være yderst skadeligt for helbredet; de største farer ved for højt blodtryk omfatter primært skader på blodkar og organer. Dette øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer. Heldigvis kan forhøjet blodtryk normalt behandles med en ændret livsstil og/eller brug af medicin.

Blodtryk angiver, hvor højt trykket i blodkarrene er. Trykket svinger: Når hjertet trækker sig sammen, pumpes blodet rundt, og trykket i blodkarrene er ret højt. Dette er det "øvre tryk" (systole). Når hjertet derefter slapper af igen, falder trykket på blodkarrene. Dette kaldes det "lavere tryk" (diastole).

Trykket på blodkarrene kan stige af forskellige årsager. Et for højt blodtryk er farligt, fordi det giver stor spænding i blodkarrene. Det øger risikoen for hjertekarsygdomme og skader på organerne.

Blodtrykket måles i millimeter kviksølvtryk (mmHg). Læger overholder følgende retningslinjer:

Øverste tryk:

• Op til 120 mmHg: ideelt blodtryk
• 120-140 mmHg: normalt blodtryk
• 140-180 mmHg: højt blodtryk
• 180 mmHg eller højere: alvorligt for højt blodtryk

Nedre tryk:

• 90 mmHg eller lavere: ideelt blodtryk
• 90-110 mmHg: højt blodtryk
• 110 mmHg eller højere: alvorligt for højt blodtryk

Blodtrykket svinger i løbet af dagen og nogle gange endda i løbet af ugen. Det anbefales derfor at måle eller få målt sit blodtryk flere gange om dagen i løbet af et par dage. Dette vil give et godt samlet billede af dit gennemsnitlige blodtryk.

De fleste mennesker bemærker ikke nogen tegn på forhøjet blodtryk. Symptomerne opstår kun, hvis blodtrykket er alvorligt forhøjet. Symptomerne på forhøjet blodtryk omfatter:

• Hovedpine.
• Kvalme.
• Træthed.
• Åndenød.
• Rastløshed.

Da forhøjet blodtryk normalt ikke giver nogen symptomer, er det vigtigt at måle eller få målt sit blodtryk regelmæssigt. Dette giver mulighed for hurtig indgriben, hvis dit blodtryk stiger. Risikoen for hjertekarsygdomme eller andre komplikationer er fortsat lille.

Forhøjet blodtryk er almindeligt, hvilket ikke er overraskende, da der er mange faktorer, der påvirker blodtrykket. De mest kendte årsager til forhøjet blodtryk er:

• Alder. Med alderen bliver blodkarrene mindre fleksible. Som følge heraf kan de ikke udvide sig ordentligt, når blodet pumpes rundt i kroppen. Dette øger presset på karrene. Du bør derfor regelmæssigt måle dit blodtryk, hvis du er over 40 år.
• Arvelighed. Højt blodtryk er mere almindeligt i nogle familier. Hold godt øje med dit blodtryk, hvis du har slægtninge med forhøjet blodtryk.
• Livsstil. Faktorer, såsom fedme, usund kost, for lidt motion, stress, rygning og alkohol bidrager alle til forhøjet blodtryk.
• Graviditet. Nogle kvinder får forhøjet blodtryk under graviditeten.
• Særlige betingelser, såsom nyresygdomme, søvnapnø og en skjoldbruskkirtel, der ikke er aktiv nok, kan forårsage forhøjet blodtryk.
• Brugen af visse lægemidler (medicin) Højt blodtryk er en bivirkning af visse lægemidler.
• Hvis man spiser for meget lakrids. Lakrids indeholder glycyrrhizin, som er et stof, der får kroppen til at tilbageholde mere væske, og som følge heraf øges blodtrykket.
• Hvis man spiser for meget salt. Hvis du spiser meget salt, vil kroppen tilbageholde mere væske, og blodtrykket kan stige.

Godt at vide: Ofte er der ikke en enkelt identificerbar årsag til forhøjet blodtryk. I de fleste tilfælde er det en kombination af flere faktorer.

Heldigvis er det normalt let at påvirke blodtrykket. Du kan selv gøre mange ting for at undgå farerne ved forhøjet blodtryk. Men der findes også medicin, der kan hjælpe med at sænke blodtrykket.

Hvis du har forhøjet blodtryk, behøver du ikke nødvendigvis at tage medicin med det samme. Du kan gøre meget for at sænke dit blodtryk på egen hånd. Her er en sund livsstil (sundere kost, regelmæssig motion, mindre stress) det vigtigste råd.

Hvis du er overvægtig, kan det også hjælpe enormt at komme ned på en normal vægt. Dette kan en læge eller diætist vejlede dig yderligere om.

Hvis du er ryger, bør du forsøge at holde op med at ryge. Rygning forsnævrer blodkarrene og forårsager dermed et højere blodtryk.

Nogle gange er en ændret livsstil alene ikke nok. I så fald vil en læge ordinere medicin. Der findes forskellige typer blodtrykssænkende midler. De mest kendte er:

ACE-hæmmere. Det er lægemidler, der hæmmer optagelsen af ACE (et stof, der får blodkarrene til at trække sig sammen), så blodkarrene kan udvides. Dette betyder, at der kan strømme mere blod gennem venerne, hvilket sænker blodtrykket. Lægemidler, der falder ind under denne kategori, har navne, der ender på pril. De aktive stoffer omfatter f.eks. ramipril, quinapril eller benazepril.

Angiotensin II-blokere. Disse lægemidler hæmmer optagelsen af det vasokonstriktoriske hormon angio tensin-II. Dette har også en afslappende virkning på blodkarrene, hvilket gør det lettere for blodet at strømme igennem. De aktive stoffer har navne, der ender på artan (f.eks. valsartan, losartan, candesartan).

Calciumblokere. Disse lægemidler udvider blodkarrene ved at blokere for optagelsen af calcium i cellerne. Du kan genkende dem ved navne, der ender på dipin (amlodipin, lercanidipin, nicardipin). Nogle varianter sænker også hjerterytmen, så blodet pumpes lidt langsommere rundt i kroppen. Dette giver en ekstra blodtrykssænkende effekt.

Betablokere. Disse lægemidler kan blokere optagelsen af stresshormoner i cellerne. Som følge heraf slår hjertet mere roligt, og blodet strømmer langsommere gennem årerne, hvilket sænker blodtrykket. De aktive ingredienser har et navn, der ender på lol. Propranolol er f.eks. en velkendt beta-blokker, ligesom metoprolol og atenolo.

Vanddrivende medicin. Disse lægemidler kaldes populært for "vandtabletter". De får nyrerne til at udskille mere væske og salte. Som følge heraf indeholder blodet mindre vand, og dets volumen mindskes. Dette mindsker presset på venerne og sænker blodtrykket.

En læge vil afgøre hvilken medicin mod forhøjet blodtryk, der er bedst for dig. Dette afhænger af en række faktorer, f.eks. din alder, og om du tager anden medicin. Læger kan også kombinere visse lægemidler, f.eks. ved at bruge både vandtabletter og betablokkere.

Husk på, at blodtryksmedicin kan give bivirkninger som svimmelhed, døsighed, hjertebanken eller krillerhoste. Desuden egner blodtrykshæmmende medicin sig ikke til alle. Blodtryksmedicin kan derfor i mange tilfælde kun fås på recept.

Det er også vigtigt at holde øje med dit blodtryk under behandlingen. Det kan du gøre derhjemme med en blodtryksmåler. Du kan også bede din læge om at måle dit blodtryk regelmæssigt. Hvis du har spørgsmål om medicin mod forhøjet blodtryk, skal du altid tale med en læge eller apoteker.