Rygestop

Når du først er begyndt på det, bliver det hurtigt en vane. En vane der faktisk er en afhængighed og som du nu gerne vil af med. Og det opfordrer vi til. For nogle er det nemt, for andre er det svært eller endda meget svært og for andre virker det (næsten) umuligt. Uanset hvilken gruppe du tilhører, har du allerede taget et vigtigt skridt med ønsket om at stoppe med at ryge.

Rygning er forbruget af rygetobak. Tobak kan findes i cigaretter, rulletobak og pibetobak.* Måden at ryge på kan være inhalering, hvor røgen trækkes ned i lungerne, eller ikke-inhalering, hvor røgen bliver i munden. Tobak indeholder det vanedannende stof nikotin. Udover nikotin er der også mange andre stoffer og tilsætningsstoffer i cigaretter. Stofferne tilsættes for at gøre og holde en cigaret endnu mere attraktiv. Mange af disse stoffer er kræftfremkaldende ved forbrænding. Nogle almindelige skadelige stoffer er:

• Ammoniak, nikotin når hjernen endnu hurtigere gennem ammoniak og styrker dermed afhængigheden;
• Tjære, dette stof frigives, når de tilsatte stoffer forbrændes, og er kræftfremkaldende. Tjære ophobes i mange organer;
• Smagsstoffer (mentol, sukkerarter, kakao, anis, etc.), de tilsættes for at give cigaretten en behagelig smag, men når de brændes, er de kræftfremkaldende;
• Kulilte, dette stof er ikke i cigaretten, men frigives, når cigaretten brændes. Kulilte binder sig til de røde blodlegemer i kroppen og forhindrer ilt i at binde sig til dem. Kulilte er også skadeligt for omgivelserne som 'passive rygere'.

Vaping, også kendt som at bruge e-cigaretter, involverer indånding af dampe produceret af en elektronisk enhed. Disse dampe indeholder ofte nikotin, smagsstoffer og andre kemikalier. Selvom nogle anser e-cigaretter som et alternativ til traditionel rygning, kan de stadig være sundhedsskadelige.  

Som med rygning kan brug af e-cigaret føre til nikotinafhængighed og adskillige helbredsproblemer, herunder vejrtrækningsproblemer og lungeskader. 

Hvis du ønsker at stoppe med at vape, ligner tilgangene og behandlingerne dem for et rygestop. Du kan vælge at stoppe selvstændigt eller søge hjælp gennem professionel vejledning og medicin. Herunder finder du flere oplysninger om de tilgængelige muligheder for at hjælpe dig med at holde op med at vape. 

Der er mange årsager til, at folk begynder at ryge. Årsagerne er:

• Nysgerrighed omkring produktet. Andre synes at nyde det, hvilket kan pirre nysgerrigheden;
• En smitsom effekt, næsten alle omkring dig ryger;
• Gruppepres, det er et velkendt fænomen blandt unge. Man vil være som de andre, dvs. ville høre til;
• Ønsker at gøre oprør mod de voksnes regler;
• Reklame, selvom der er et fuldstændigt forbud mod tobaksreklamer, ryges der stadig meget i serier og film. De rygende personer kan være et forbillede for nogen;
• Socialt accepteret, før i tiden røg folk endda live i tv-programmer, læger røg, rygning var stadig et socialt accepteret fænomen på det tidspunkt.

Lad dig ikke påvirke af årsagerne til, at folk begynder at ryge, og tænk på fordelene ved ikke at ryge.

Hvorfor er det så svært at holde op med at ryge? Rygning er knyttet til en situation eller en handling. Det er det, der gør det så svært at stoppe. Vi ser følgende mekanismer forbundet med rygning:

• Psykologisk effekt, der er en let forgiftning, der kan vare et par minutter. Det vil man blive ved med at opsøge;
• Tilvænning, du skal bruge mere og mere for at opnå samme effekt;
• Fysisk afhængighed, kroppen kræver mere og protesterer, når der ikke tilføres nikotin;
• Vane, at have ritualer spiller en rolle i dette: Cigaretten, når du står op, sammen med kaffen, efter middagsmaden, med en drink osv. Rygning er forbundet med visse situationer;
• Belønning eller trøst. Du føler, at du har fortjent en cigaret efter en bestemt opgave, og/eller du tager først en cigaret for at slappe af. Rygning er på denne måde forbundet med følelser;
• Koncentration, du skal bruge cigaretten for at koncentrere dig. Også her er rygning knyttet til en bestemt situation;
• Abstinenssymptomer, når du stopper; du har det virkelig ikke godt. Når du tænder en cigaret, stopper den dårlige følelse;
• Fornægtelsesadfærd, alle kender historien om 'det ene familiemedlem, der var kæderyger og som blev 80' til 'jeg kan stoppe, når jeg vil' og 'det går ikke så hurtigt, jeg træner meget og spiser sundt'.

Der er egentlig kun ét svar på spørgsmålet om, hvad man selv kan gøre mod rygning, og det er at stoppe med at ryge. Selvom du er overbevist om, at du bør holde op, viser det sig at være meget svært for de fleste mennesker. Husk, at nikotin er vanedannende og forstærkes af produkterne i cigaretten og af alle de mekanismer, der er forbundet med rygning.

Her er tips til at hjælpe dig med at holde op med at ryge:

1. Vælg en dato, helst i en periode, hvor du har så lidt stress som muligt. Hvis du snart skal til en fest, så vælg en dato efter den fest. I mellemtiden kan du allerede begynde at skære ned.
2. Gør dit hjem til en røgfri zone. Fjern alle askebægre i huset, også i bilen.
3. Fortæl dem omkring dig, at du vil stoppe.
4. Bryd mønstrene forbundet med rygning.
5. Tænk på måder at undgå rygning på, mind dig selv om, at trangen til en cigaret kun varer et øjeblik.
6. Undgå vanskelige steder, især i begyndelsen. Gå ikke sammen med en kollega, der skal ryge.
7. Vær opmærksom på, at du har mere trang til slik, så find på sunde alternativer, frugt, agurk, tyggegummi, slikkepinde og drik masser af vand.
8. Sørg for distraktion. Udfør en opgave, dyrk motion eller gå en tur.
9. Tal med nogen om det. De vil hjælpe dig med at komme over det øjeblik, du føler trangen.
10. Vær opmærksom på abstinenssymptomer, lad dem ikke afskrække dig.
11. Tænk på fordelene ved at holde op med at ryge.

Hvis du får et tilbagefald på trods af alle disse tiltag, skal du ikke blive fristet til at begynde at ryge igen, men stop igen. Tænk over grunden til, hvorfor du ønskede at ryge, og husk, at i en lignende situation kan dette være en faldgrube. Hvis du ikke kan stoppe på egen hånd, så søg hjælp.

Din læge kan hjælpe dig med at beslutte, hvilken behandling eller kombination af behandlinger der er bedst for dig. Vejledning sammen med nikotinerstatninger eller lægemidler har størst chance for succes. Der findes forskellige typer vejledning.

• Telefonisk coaching: Coachen vil give dig telefonisk rådgivning om, hvordan du stopper.
• Personlig coaching: Du vil her have en række samtaler med en sundhedsplejer, som også kan være den praktiserende læge. Nogle af samtalerne kan også foregå via mail eller telefon.
• Gruppetræning: I en gruppe stopper alle deltagere på samme tid. Der vil blive afholdt en række møder. Deltagerne kan støtte hinanden.
• Livsstilstræning: Denne form bruges, når alle andre former ikke virkede. Træningen er mere intensiv end de øvrige vejledningsformer og kan foregå individuelt eller i gruppe.

Der findes flere typer lægemidler, der kan hjælpe dig med at holde op med at ryge. De anvendes, uanset om de er i kombination med en ikke-farmakologisk behandling.

• Læs indlægssedlen, inden du begynder at tage lægemidler.
• Under graviditeten er nikotin dårligt for fosteret.
• Når du ammer, skal du tage nikotinholdige lægemidler lige efter amning og ikke amme i 2 til 3 timer, efter du har taget dem.
• Det er vigtigt, at insulinafhængige personer overvåges godt, når de holder op med at ryge. Dette skyldes, at rygestop kan kræve en lavere dosis insulin.

Følgende lægemidler er mulige:

• Nikotinerstatninger: Disse findes som mundspray, plaster, lægemidler under tungen, sukkerfrit tyggegummi og sugetabletter. En kombination af doseringsformer er mulig. Når du bruger nikotinerstatninger, skal du stoppe med at ryge, ellers kan du indtage for meget nikotin.

Følgende lægemidler kan være med til at reducere abstinenssymptomer, der gør dig mindre tilbøjelig til at ryge, og de kan ordineres i kombination med nikotin.

• Bupropion: Dette lægemiddel virker kun efter en uge, så det er bedst at starte med dette lægemiddel en uge, før du ønsker at holde op med at ryge.
• Nortriptylin: Virker først efter en uge, så det er bedst at starte med dette lægemiddel en uge, før du holder op med at ryge.
• Cytisin: Dette lægemiddel påbegyndes senest 5 dage før datoen for rygestop.
• CHAMPIX: Indeholder det aktive stof vareniclin. CHAMPIX er et lægemiddel, der kan hjælpe voksne med at holde op med at ryge.
• Zyban: Dette er et lægemiddel, som du får ordineret for at hjælpe dig med at holde op med at ryge, hvis du også er motiveret, f.eks. gennem deltagelse i et 'rygestop'-program.

Følgende lægemiddel har en anden effekt:

• Vareniclin: Det blokerer virkningen af nikotin i hjernen, så det kan ikke bruges sammen med nikotinerstatningsprodukter. Lægemidlet påbegyndes 1 til 2 uger, før du holder op med at ryge. Og varer 12 uger.

• Akupunktur, homøopati, hypnoterapi og laserterapi:
  Alternative behandlinger til rygning omfatter akupunktur, homøopati, hypnoterapi og laserterapi. Selvom disse terapier ikke har vist sig at hjælpe tilstrækkeligt, er der folk, der siger, at de har (haft) gavn af dem. Hver enkelt person leder efter den rigtige metode til at holde op med at ryge.
• Apps:
  Der er flere apps på markedet, der kan hjælpe dig med at holde op med at ryge. De giver tips til, hvordan du undgår at ryge igen, og hvordan du holder fast i det. Nogle giver dig mulighed for at indstille hjælpelinjer. De angiver, hvor længe du ikke har røget og fordelene ved det.
• Andet online:
  Der findes også spil og kurser online, og de har en supportfunktion. Der findes også programmer til at stoppe på egen hånd.
• E-cigaret:
  Der er endnu ingen videnskabelig dokumentation for, om e-cigaretten er god eller dårlig for helbredet. E-cigaretten er elektronisk og efterligner en rigtig cigaret, og den indeholder også nikotin. Fordelen er, at man langsomt kan reducere nikotinen, men ulempen kan være, at man med e-cigaretten bevarer mekanismerne forbundet med rygning.

Livsstilsændringer for folk, der holder op med at ryge eller er holdt op med at ryge, er meget personlige og afhænger af de mønstre, du har udviklet over tid, da du (stadig) røg. Disse mønstre skal derfor brydes. Derudover anbefales det at opretholde en sund livsstil. En sund livsstil betyder, at du lever så sundt og regelmæssigt som muligt med en varieret kost og drikker nok vand. Få nok søvn, undgå stress og motionér regelmæssigt. Moderer brugen af alkohol og kaffe. Sørg for tilstrækkelig afslapning.