Trombose

Både mænd og kvinder kan få trombose. Man kan også få trombose, selvom man er ung og sporty. Det er godt at vide, hvordan man genkender trombose, for hvis man opdager det hurtigt, er det nemt at behandle.

Trombose er en blodprop, der lukker af for en blodåre/blodkar. Normalt størkner blodet, når man får et sår, for at lukke såret. Ved trombose størkner blodet uden sår. Blodproppen, der kun skal lukke såret, bliver for stor og bliver ved med at vokse. Blodproppen kan løsrive sig og sætte sig et andet sted i blodkarret og blokere.

Der er tre faktorer, som giver trombose og bringer størkningsprocessen ud af balance. Disse tre faktorer kaldes Virchows triade. Der er tale om trombose, hvis blodet strømmer langsommere eller blodets sammensætning forandres pga. et påvirket blodkar. Årsagerne til disse faktorer kan være:

• Rygning;
• Graviditet;
• Brugen af p-piller;
• Beskadigede blodkar;
• Operationer eller narkose;
• Arvelige afvigelser i størkningssystemet;
• Alderdom;
• Kræft;
• May-Thurner syndrom;
• Atrieflimren;
• Sidde stille i lang tid (f.eks. i et fly);
• Ikke bruge arme eller ben i længere tid.

En trombose opstår hurtigere, når der er tale om en eller flere kombinationer af ovennævnte årsager.

Er findes to primære former for trombose:

• Arteriel trombose, i blodkar;
• Venøs trombose, i blodårer.

Ved arteriel trombose opstår blodpropper. Blodkarrene er ansvarlige for blodtilførsel til hjertemusklen. Arteriel trombose opstår hovedsageligt i kranspulsårer. Når dette sker, opstår et hjerteanfald. Hvis blodkarrene i lungerne blokeres, kaldes det en lungeemboli. Trombose i halspulsårer kan medføre slagtilfælde.

Ved venøs trombose opstår en stor blodprop. Der findes to varianter af venøs trombose:

• En overfladisk venøs trombose;
• En dyb venøs trombose.

I kroppen findes overfladiske og dybe blodårer. Ved overfladisk venøs trombose sidder blodproppen direkte under hudoverfladen. Dette sker oftest i benene. Der opstår en inflammation. Du kan genkende inflammationen på røde pletter, hævelse og smerte i blodåren.

Ved en dyb venøs trombose er de dybereliggende blodårer i kroppen påvirket. Der kan sidde blodpropper i blodårerne. Disse blodårer ligger mellem musklerne og sender blod til hjertet. På grund af placeringen kan denne form give alvorlige problemer. Blodet kan strømme til lungerne og forårsage en lungeemboli.

Der findes forskellige typer trombose, som alle medfører andre symptomer.

Tromboseben/trombosearm:

• En stram hud;
• Lokal smerte;
• Pludselig hævelse;
• Varm eller underlig følelse;
• Røde, hvide eller blå pletter;
• Kramper;
• Skinnende hud.

Lungeemboli:

• Stakåndethed;
• Smerte mellem skulderbladene;
• Åndenød;
• Høj kropstemperatur;
• Hoste, eventuelt med blod;
• Smerter i brystet;
• Forhøjet puls.

En sund livsstil er meget vigtigt, men undgå også at sidde eller ligge ned i længere tid. For en sund livsstil bør du overveje følgende:

• Sund og varieret kost;
• Ikke ryge;
• Undgå overvægt;
• Bær ikke stramt tøj;
• Læg benene op, mens du sidder stille;
• Drik meget vand;
• Tilstrækkelig bevægelse.

Der findes øvelser, som kan laves i hverdagen for at mindske risikoen for trombose. Disse øvelser kan laves flere gange om dagen:

• Bøje og strække tæerne;
• Gå på stedet;
• Trække benene op.

Hvis du har symptomer, som tyder på trombose, skal en læge først gennemgå et spørgeskema med dig, og derefter tage en blodprøve. Blodprøven er afgørende for den videre undersøgelse. Hvis det viser sig, at der er risiko for trombose, skal der foretages en ultralydsscanning eller Duplex-undersøgelse eller angiografi. Ved mistanke om en lungeemboli kan lægen vælge at lave en scanning af lungerne.

Der findes flere former for behandling for trombose. Der bruges blodfortyndende middel og eventuelt en elastisk støttestrømpe. De blodfortyndende midler kaldes også antikoagulantia. Disse kan mindske risikoen for en trombose eller sørge for, at en trombose ikke bliver værre. Kroppen skal i sidste ende selv opløse blodproppen.

Trombose behandles altid med lægemiddel, men for at ordinere lægemiddel er det vigtigt, at der stilles en diagnose.

Trombose behandles altid med et lægemiddel. Her er et par eksempler:

• Heparin: sprøjtes ind under huden og har en direkte blodfortyndende virkning.
• Kumarin: modvirker virkningen af vitamin K. Vitamin K sikrer produktionen af koagulationsprotein.
• Trombocythæmmere: milde blodfortyndende midler.
• DOAC: har en hæmmende virkning på koagulationsprotein.
  - Lixiana
  - Eliquis
  - Pradaxa
  - Xarelto

Hvis du lider af tromboseben, får du en elastisk støttestrømpe. Strømpen hjælper med at forebygge, at benet hæver og du får åreknuder. Strømpen må tages af om aftenen og natten. Læger anbefaler normalt, at man har strømpen på i længere tid.

Har du haft en trombose, vil du forblive under kontrol, medmindre du bruger DOAC-relaterede lægemidler. Blodets koagulationsværdi måles og doseringen af lægemiddel fastslås igen hele tiden. Det påvirker dit liv. Behandlingen kan vare længe, og også efter endt behandling kan du gøre ting for at forhindre, at den kommer igen.

Eksempel:

• Forbliv under kontrol.
• Oplys under alle indgreb, at du er trombosepatient. Også hos tandlægen eller ved en operation.
• Tag, i samråd med din læge, en international erklæring med, når du skal på ferie. Her står der, at du er i behandling for trombose.
• Bevæg dig meget.
• Undgå sportsgrene, der kan give skader. Begræns risikoen for blødninger.
• Spis sundt og lyt godt til din krop.

Hvert middel mod trombose har sine egne bivirkninger. For de mulige bivirkninger henviser vi til de originale indlægssedler.

Flere mennesker har risiko for trombose. Dette kan være arveligt bestemt, men det kan også have noget at gøre med måden, man bevæger sig på. Musklerne kan i længere tid presse på blodkarrene, hvorved der opstår en blodprop. Dette kan ske ved sport eller en gravid mave, der presser på blodkarrene.

Det hjælper at leve sundt og ikke sidde eller stå for meget stille i samme stilling. Da der kan være flere årsager, anbefales det at tilpasse alt, hvad man selv har indflydelse på.