Champix er handelsnavnet for Vareniclin, som er et lægemiddel, der hjælper rygere med at holde op med at ryge. Lægemidlet efterligner de fysiske virkninger af nikotin, hvilket nedsætter trangen til at ryge. Det afhjælper endvidere de ofte svære abstinenser, som får mange rygere til at starte med at ryge igen, selvom de gerne vil stoppe.Læs videre for at se flere oplysninger om dette vidt anvendte og effektive lægemiddel. Som regel anvendes Champix ikke alene, men derimod ofte sammen med rådgivning og adfærdsændringer for at hjælpe folk til at stoppe.
Champix
Dette produkt er desværre ikke tilgængelige lige nu. I kategorien 'Rygestop' kan du finde alternativer.
Hvad er Champix?
Champix er handelsnavnet for Vareniclin, som er et lægemiddel, der hjælper rygere med at holde op med at ryge. Lægemidlet efterligner de fysiske virkninger af nikotin, hvilket nedsætter trangen til at ryge. Det afhjælper endvidere de ofte svære abstinenser, som får mange rygere til at starte med at ryge igen, selvom de gerne vil stoppe.
Læs videre for at se flere oplysninger om dette vidt anvendte og effektive lægemiddel. Som regel anvendes Champix ikke alene, men derimod ofte sammen med rådgivning og adfærdsændringer for at hjælpe folk til at stoppe.
Hvornår anvendes Champix?
Champix-tabletterne tages hver dag i 7 dage op til den dag, du har fastsat som din 'rygestopdag'. Tanken er, at din krop vænner sig til lægemidlet frem mod rygestopdagen, så du fremadrettet kun tager tabletterne.
Det er vigtigt at forstå, at du er nødt til at have viljen til at stoppe, og at Champix kun hjælper kroppen med at vænne sig af med den fysisk afhængighed af tobak ved at skifte til et uskadeligt alternativ, som selv fjernes på et senere tidspunkt.
I stedet for at fastsætte en stopdato, inden du starter behandlingen, kan du starte med at tage Champix, inden du fastsætter datoen, og derefter vælge en dato, som ligger mellem 8 og 35 dage senere.
Sådan anvendes Champix
Champix er et receptpligtigt lægemiddel, som ikke kan købes i håndkøb. Når dagen for rygestoppet oprinder, skal du fortsætte med at tage tabletterne i 11 uger ud over de 7 dage, hvor du allerede har taget dem.
Tag tabletten med et glas vand, efter du har spist, normalt efter morgenmaden og et aftensmåltid. Det er lykkedes mange mennesker at stoppe med at ryge takket være denne behandling. Andre mennesker har brug for yderligere behandling, og lægen anbefaler måske, at du langsomt aftrapper dosis som hjælp til at stoppe.
Dosering
Mange mennesker begynder at tage Champix med en tabletstyrke på 0,5 mg pr. dag i de første 3 dage. Den samme dosis tages derefter 2 gange om dagen i de følgende 4 dage, hvilket afslutter den første uges optrapning. På dette tidspunkt, hvor dagen for dit rygestop oprinder, skal du tage en tablet med 1 mg 2 gange om dagen i de næste 11 uger. Hele behandlingsforløbet varer typisk 12 uger.
Bivirkninger
Der er ikke mange bivirkninger forbundet med at tage Champix. Men som altid skal du læse indlægssedlen i pakken omhyggeligt, og du skal være opmærksom på, om du får nogle af de angivne bivirkninger, og søge råd hos en læge, hvis du gør.
Bivirkningerne kan omfatte:
- Kvalme (det nedsætter kvalmen at tage lægemidlet umiddelbart efter et måltid med rigelige mængder vand)
- Søvnløshed
- Mareridt
- Hovedpine
- Luft i maven
- Humørsvingninger
Der er også en mindre risiko for at udvikle hjerteproblemer. Panikanfald, hallucinationer og en følelse af uro samt humørsvingninger, irrationel angst og øget aggressivitet er alle symptomer, der forbindes med rygestop. Hvis de bliver uhåndterbare og fylder for meget i din hverdag, skal du omgående kontakte lægen, da de potentielt kan være farlige for både dig selv og andre.
Kontraindikationer
Hvis du tager andre former for medicin, skal du informere lægen om det, inden han/hun ordinerer Champix, da der kan være uheldige vekselvirkninger mellem dette lægemiddel og andre lægemidler i kroppen. Det er især vigtigt i relation til antikoagulanter og insulin.
Du skal også informere lægen om andre lægemidler, som er beregnet til at lette rygestop, f.eks. bupropion, samt nikotinholdigt tyggegummi, plaster, næsesprays og inhalatorer. Du skal endvidere informere lægen om tidligere tilfælde af nyresygdom og hjerteproblemer, inden du tager Champix, samt eventuelle luftvejsproblemer. Tidligere tilfælde af depression er ofte en indikator af, at et lægemiddel som Champix ikke er velegnet til dig, ligesom det vil indgå i overvejelserne, hvis du indtager for meget alkohol.
Graviditet/alkohol/evne til at køre
Der er kun udført et begrænset antal undersøgelser af virkningerne af lægemidler som Champix hos gravide kvinder, og disse har ikke indikeret nogen form for utilsigtede problemer i forhold til misdannede fostre eller andre skadelige konsekvenser. Det kan dog ikke udelukkes, at Champix og tilsvarende lægemidler kan skade fostre. Det er ligeledes ikke kendt, om lægemidlet passerer ind i brystmælken og videre til barnet i forbindelse med amning, hvorfor amning frarådes for kvinder, der anvender lægemidlet.
Generelt er kroppen så presset under en graviditet, at det ikke er det bedste tidspunkt at starte med at tage unødvendige lægemidler af nogen art. Tal altid med lægen eller en anden sundhedsmedarbejder, hvis du er i tvivl.
Det anbefales ikke at køre eller betjene avancerede maskiner ved brug af Champix, da lægemidlet kan medføre døsighed.
Undgå at indtage store mængder alkohol samtidig med lægemidlet, da det kan ændre den måde, hvorpå alkoholen påvirker dig. Drik mindre, end du normalt ville, når du starter med at tage lægemidlet, så du kan se, hvordan det påvirker dig.