AccountBasket
Dokteronline brand
CheckHurtig konsultation
CheckHurtig levering
CheckGod service

Ciprofloxacin

  • Hjælper ved bakterielle infektioner
  • Må ikke tages sammen med mælkeprodukter
  • Færdiggør hele behandlingen
  • Fås som tabletter på 250 mg, 500 mg og 750 mg

Om Ciprofloxacin

Ciprofloxacin tilhører gruppen af antibiotika. Det virksomme stof i ciprofloxacin dræber bestemte bakterier, som forårsager infektion.

Ciprofloxacin bruges til voksne til behandling af følgende bakterielle infektioner:

  • Luftvejsinfektioner;
  • Langvarig eller tilbagevendende øre- eller bihulebetændelse;
  • Urinvejsinfektioner;
  • Infektioner i testiklerne;
  • Infektioner i kvinders kønsorganer;
  • Infektioner i mavetarmkanalen og infektioner i bughulen;
  • Infektioner i hud og bløddele;
  • Infektioner i knogler og led.

Dette lægemiddel bruges også i visse situationer til børn under lægeligt tilsyn af en specialist. Du finder flere oplysninger i indlægssedlen.

Anvendelse/virkning

Brug dette lægemiddel præcist, som din læge eller apoteker har forklaret dig. Er du i tvivl om korrekt brug? Kontakt da din læge eller apoteker.

Dosering

Din læge vil forklare dig præcis, hvor meget Ciprofloxacin du skal tage, samt hvor ofte og hvor længe. Dette afhænger af, hvilken type infektion, du har, og hvor alvorlig den er.

Fortæl din læge, hvis du har nyreproblemer, da din dosis muligvis skal justeres.

Behandlingen varer normalt 5 til 21 dage, men ved alvorlige infektioner kan behandlingen vare længere. Tag tabletterne præcis, som din læge har anvist.

Indtagelsesmetode

Synk tabletterne med rigeligt væske. Tyg ikke tabletterne, da de ikke smager godt. Prøv at tage tabletterne hver dag på nogenlunde samme tidspunkt.

Du kan tage tabletterne til eller mellem måltider. Calcium som en del af et måltid vil ikke have den store betydning for optagelsen. Tag dog ikke Ciprofloxacin Sandoz-tabletter sammen med mejeriprodukter, som f.eks. mælk eller yoghurt, eller sammen med beriget frugtjuice (f.eks. calciumberiget orangejuice).

Husk at drikke rigeligt med væske, når du tager Ciprofloxacin Sandoz.

Kørsel

Ciprofloxacin Sandoz kan gøre dig mindre opmærksom. Der kan være nogle neurologiske bivirkninger. Sørg derfor for, at du ved, hvordan du reagerer på Ciprofloxacin, inden du betjener et køretøj eller maskine.

For meget eller for lidt/stop med Ciprofloxacin

Hvis du har taget mere end den ordinerede dosis, skal du straks kontakte en læge.

Har du glemt at tage dette lægemiddel? Tag den normale dosis hurtigst muligt, og fortsæt behandlingen som ordineret. Er det næsten tid til næste dosis, skal du ikke tage den glemte dosis, men derimod fortsætte behandlingen som sædvanligt. Tag ikke dobbeltdosis, hvis du har glemt en dosis.

Stop ikke pludseligt med at tage dette lægemiddel, men færdiggør hele behandlingen. Hvis du stopper med at tage dette Ciprofloxacin for tidligt, kan infektionen vende tilbage. Du kan desuden udvikle resistens over for antibiotikummet.

Hvornår det ikke må bruges

Ciprofloxacin er ikke egnet til alle. Brug ikke dette lægemiddel i følgende tilfælde:

Du er allergisk over for et af stofferne i dette lægemiddel. Disse stoffer kan du finde i rubrikken "Sammensætning";
Du bruger tizanidin.

Hvornår skal du være ekstra forsigtig med dette lægemiddel?

Rådfør dig med din læge, inden du bruger Ciprofloxacin Sandoz, hvis du:

  • Nogensinde har haft nyreproblemer, da behandlingen muligvis skal tilpasses;
  • Har epilepsi eller en anden neurologisk sygdom;
  • Tidligere har haft seneproblemer ved en tidligere behandling med antibiotika, som Ciprofloxacin Sandoz;
  • Har Myasthenia gravis (en type muskelsvaghed);
  • Tidligere har haft unormal hjerterytme (arytmi) eller andre hjerteproblemer, herunder et forlænget QT-interval, langsomt hjerteslag, ubalance i saltbalancen i blodet eller hjertesvigt;
  • Hvis du eller en anden i din familie har mangel på et blodenzym, især glukose-6-fosfat-dehydrogenase (G6PD).

Du kan finde flere advarsler om brugen af Ciprofloxacin i indlægssedlen.

Graviditet og amning

Er du gravid, har du mistanke om at være gravid, ønsker du at blive gravid eller ammer du? Tag da kontakt til din læge eller apoteker, inden du bruger dette lægemiddel. Det frarådes at tage Ciprofloxacin Sandoz, hvis du er gravid.

Tag ikke Ciprofloxacin Sandoz, mens du ammer, da ciprofloxacin kan udskilles i modermælken og være skadeligt for barnet.

Bruger du andre lægemidler?

Bruger du eller har du for kort tid siden brugt andre lægemidler end Ciprofloxacin Sandoz, eller skal du i fremtiden muligvis bruge andre lægemidler? Fortæl det straks til din læge eller apoteker. Visse lægemidler interagerer med hinanden.

Brug f.eks. ikke Ciprofloxacin Sandoz sammen med tizanidin, da det kan give bivirkninger som lavt blodtryk og træthed.

Andre lægemidler, der interagerer med Ciprofloxacin, er bl.a.:

  • Warfarin eller andre orale antikoagulanter (blodfortyndende midler);
  • Probenecid (mod gigt);
  • Methotrexat (til visse typer kræft, psoriasis, leddegigt);
  • Theofyllin (mod vejrtrækningsproblemer);
  • Tizanidin (mod muskelspasticitet ved multipel sklerose);
  • Clozapin, olanzapin (antipsykotika);
  • Ropinirol (Parkinsons syge);
  • Duloxetin (mod depression);
  • Fenytoin (mod epilepsi);
  • Cyclosporin (mod immunsuppression);
  • Glibenclamid (ved diabetes);
  • Lidocain (til lokalbedøvelse);
  • Omeprazol (til maven);
  • Sildenafil (mod erektionsproblemer);
  • Pentoxifyllin (mod forstyrrelser i blodomløbet);
  • Koffein;
  • Antacida;
  • Mineraltilskud;
  • Sucralfat;
  • En polymer fosfatbinder (f.eks. sevelamer);
  • Lægemidler eller tilskud, der indeholder calcium, magnesium, aluminium eller jern.

En læge ved, om du kan kombinere dine lægemidler med Ciprofloxacin. Du kan finde flere oplysninger om dette emne i indlægssedlen.

Bivirkninger

Som med alle lægemidler kan der også være bivirkninger med dette lægemiddel, men det er dog ikke alle, der oplever dem. Tal med din læge eller apoteker, hvis en bivirkning bliver værre, eller du mærker bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

  • Kvalme, diarre;
  • Ledsmerter hos børn.

Mindre almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

  • Superinfektioner med en svamp;
  • En høj koncentration af eosinofiler, en bestemt type hvide blodlegemer;
  • Nedsat appetit;
  • Hyperaktivitet eller ophidselse;
  • Hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer eller smagsforstyrrelser;
  • Opkastning, mavesmerter, fordøjelsesproblemer, f.eks. mavebesvær (fordøjelsesbesvær/halsbrand) eller flatulens;
  • Øgede mængder af visse stoffer i blodet (transaminaser og/eller bilirubin);
  • Udslæt, kløe eller nældefeber;
  • Ledsmerter hos voksne;
  • Dårlig nyrefunktion;
  • Smerter i dine muskler og knogler, utilpashed (asteni) eller feber;
  • Øget alkalisk fosfatase i blodet (et bestemt stof i blodet).

I indlægssedlen finder du en oversigt over mindre almindelige bivirkninger.

Sammensætning

Det virksomme stof i dette lægemiddel er: ciprofloxacin. Det er til stede i form af ciprofloxacin-hydrochlorid-monohydrat, svarende til hhv. 250 mg, 500 mg eller 750 mg ciprofloxacin.

De øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel er: mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglykolat, povidon, colloidal vandfri silica, stearinsyre, magnesiumstearat, croscarmellosenatrium, hypromellose, macrogol 6000, talk, titandioxid (E171).

Fabrikanten af Ciprofloxacin Sandoz er:

HEXAL AG Industriestraße 25
D-83607 Holzkirchen
Tyskland

Salutas Pharma GmbH Otto-von-Guericke Allee 1
D39179 Barleben
Tyskland

Indlægsseddel

Læs indlægssedlen inden brug.

Samarbejdende læger

Du ved, hvad der er godt og ikke godt for dig. Det kan dog til tider være svært at træffe det rette valg. Vi er Dokteronline. Tilhængere af selvbestemmelse, når det kommer din sundhed.
Tilbage til toppen