AccountBasket
Dokteronline brand
CheckHurtig konsultation
CheckHurtig levering
CheckGod service

Spedra

  • Hjælper ved rejsningsproblemer
  • Virker efter cirka en halv time
  • Virker kun i kombination med seksuel stimulering
  • Pas på med alkohol og grapefrugtsaft

Om Spedra

Spedra er en erektionspille. Det virksomme stof avanafil (en fosfodiesterasehæmmer type 5) får blodkarrene i penis til at slappe af. Herved strømmer mere blod ind i penis, så denne bliver hård og stiv, når du er seksuelt ophidset. Spedra kurerer ikke sygdommen.

Dette erektionsmiddel virker kun med seksuel stimulering. Du har stadig brug for forspil som forberedelse til samleje – ligesom du ville have, hvis du ikke brugte et erektionsmiddel.

Spedra virker ikke, hvis du ikke har erektionsproblemer.

Anvendelse

Tag Spedra cirka 30 minutter før samleje. Husk, at Spedra kun hjælper dig med at få erektion med seksuel stimulation. Virkningen af Spedra varer i nogle timer.

Tabletten kan tages med eller uden mad. Hvis du tager den sammen med mad, kan det tage længere tid for midlet at virke. Spis (eller drik) ikke grapefrugt(saft) i 24 timer, før du tager Spedra. Grapefrugt(saft) kan forstærke bivirkningerne af dette lægemiddel.

Dosering

De generelle anbefalinger for dosering for voksne er som følger:

  • 1 tablet á 100 mg. Tag ikke mere end 1 tablet om dagen.

Hvis Spedra virker utilstrækkelig eller for stærkt, skal du kontakte en læge. Spedra er ikke egnet til drenge under 18 år.

Alkohol/kørsel

Vær forsigtig med spiritus: Alkohol kan øge bivirkningerne af Spedra. Derudover reducerer alkohol erektionsevnen.

Spedra kan forårsage symptomer såsom svimmelhed eller sløret syn. Betjen ikke et køretøj eller en maskine, hvis du oplever disse bivirkninger.

Har du taget for meget

Har du taget flere tabletter, end lægen har foreskrevet? Spørg en læge eller apoteker til råds.

Hvornår det ikke må bruges

Spedra er ikke egnet til alle. Brug ikke dette lægemiddel i følgende tilfælde:

  • Du er allergisk over for et af stofferne i dette lægemiddel. Disse stoffer kan du finde i rubrikken 'Sammensætning';
  • Du tager nitratlægemidler mod brystsmerter (angina pectoris), såsom amylnitrit eller glyceryltrinitrat;
  • Du tager lægemidler til behandling af HIV eller AIDS såsom ritonavir, indinavir, saquinavir, nelfinavir eller atazanavir;
  • Du tager lægemidler til behandling af svampeinfektioner såsom ketoconazol, itraconazol eller voriconazol eller visse antibiotika til behandling af bakterielle infektioner såsom clarithromycin eller telithromycin;
  • Du lider af alvorlige hjerteproblemer;
  • Du har i løbet af de seneste seks måneder haft et slagtilfælde eller hjerteanfald;
  • Du har en uregelmæssig puls (arytmi) eller hjerteproblemer, der forekommer i din familie, påvist ved et elektrokardiogram (EKG);
  • Du har lavt blodtryk eller højt blodtryk, der ikke holdes under kontrol med lægemidler;
  • Du har brystsmerter (angina pectoris), eller du får brystsmerter under samleje;
  • Du har alvorlige lever- eller nyreproblemer;
  • Du har haft synstab på det ene øje på grund af utilstrækkelig blodforsyning til dit øje (non‑arteritisk anterior iskæmisk synsnervesygdom);
  • Visse alvorlige øjenproblemer (såsom retinitis pigmentosa) forekommer i din familie.

Hvornår skal du være ekstra forsigtig med dette lægemiddel?

Kontakt din læge eller apoteker, inden du bruger dette lægemiddel, hvis:

  • Du lider af hjerteproblemer. Seksuelt samleje kan være risikabelt for dig;
  • Du lider af priapisme (en erektion, der varer fire timer eller mere). Dette kan forekomme hos mænd med sygdomme såsom seglcellesygdom, myelomatose eller leukæmi;
  • Du har en fysisk tilstand, der påvirker formen af din penis (såsom skæv penis, Peyronies sygdom eller kavernøs fibrose);
  • Du har en blødningsforstyrrelse eller et aktivt sår i mave-tarmkanalen (ulcus pepticum).

Graviditet og amning

Dette lægemiddel er ikke beregnet til kvinder.

Bruger du andre lægemidler?

Visse lægemidler interagerer stærkt med hinanden. Afsnittet 'Hvornår det ikke må bruges' indeholder en række lægemidler, som du ikke bør kombinere med Spedra. Brug heller ikke Spedra sammen med andre behandlinger for erektionsproblemer, såsom sildenafil, tadalafil eller vardenafil.

Men der er flere lægemidler, der interagerer med Spedra. Dette gælder bl.a:

  • Alfablokkere (bl.a. lægemidler mod prostataproblemer eller forhøjet blodtryk);
  • Lægemidler mod uregelmæssig puls (arytmi), såsom quinidin, procainamid, amiodaron eller sotalol;
  • Visse antibiotika, såsom erythromycin;
  • Fenobarbital eller primidon (epilepsimedicin);
  • Carbamazepin (lægemiddel mod epilepsi, humørsvingninger eller visse typer smerter);
  • Visse lægemidler, der kan stoppe nedbrydningen af Spedra i kroppen, herunder amprenavir, aprepitant, diltiazem, fluconazol, fosamprenavir og verapamil.

Fortæl lægen, hvis du tager, har taget eller snart skal til at tage dette eller andre lægemidler. Det gælder også naturlægemidler eller håndkøbsmedicin. En læge ved, hvilke lægemidler du kan kombinere med Spedra. I indlægssedlen finder du flere oplysninger om dette emne.

Bivirkninger

Lægemidler kan give bivirkninger, selvom ikke alle får dem.

Nogle bivirkninger er alvorlige. Søg straks lægehjælp, hvis du oplever:

  • En erektion, der varer mere end fire timer. Dette bør behandles så hurtigt som muligt for at forhindre permanent skade på din penis (såsom ude af stand til at få erektion igen);
  • Sløret syn;
  • Pludselig nedsat eller tab af syn på et eller begge øjne;
  • Pludselig nedsat hørelse eller tab af hørelse (nogle gange kan du også opleve svimmelhed eller ringen for ørerne).

Andre bivirkninger af Spedra omfatter:

Almindelige (hos maks. 1 ud af 10 personer):

  • Hovedpine;
  • Rødme;
  • Tilstoppet næse.

Ikke almindelige (hos maks. 1 ud af 100 personer):

  • Svimmelhed;
  • Træthed, døsighed;
  • Tilstoppede bihuler;
  • Rygsmerter;
  • Hedeture;
  • Blive forpustet ved anstrengelse;
  • Ændringer i puls påvist med et elektrokardiogram (EKG), øget puls eller hjertebanken;
  • Fordøjelsesproblemer, kvalme eller opkast;
  • Sløret syn;
  • Forhøjede leverenzymværdier.

Sjældne (hos maks. 1 ud af 1000 personer):

  • Influenza, influenzalignende symptomer;
  • Høfeberlignende symptomer;
  • Løbende/tilstoppet næse;
  • Gigt;
  • Søvnproblemer;
  • For tidlig sædudløsning, spontane erektioner;
  • (Alvorlige) brystsmerter;
  • Tør mund;
  • Højt blodtryk;
  • Mave-/tarmproblemer;
  • Muskelsmerter, muskelkramper;
  • Lændesmerter, smerter i siden af brystkassen;
  • Følelse af svaghed.

I indlægssedlen finder du en komplet oversigt over alle mulige bivirkninger. Kontakt en læge, hvis du oplever bivirkninger. Også selvom der er tale om bivirkninger, der ikke er nævnt i indlægssedlen.

Sammensætning

Det virksomme stof i dette lægemiddel er avanafil. Hver tablet indeholder 200 mg avanafil. De øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel er mannitol, fumarsyre, hydroxypropylcellulose, lavsubstitueret hydroxypropylcellulose, calciumcarbonat, magnesiumstearat og gul jernoxid (E172).

Fabrikanten af Spedra er:

Menarini - Von Heyden GmbH
Leipziger Straβe 7-13
01097 Dresden
Tyskland

Indlægsseddel

Læs indlægssedlen inden brug.

Samarbejdende læger

Du ved, hvad der er godt og ikke godt for dig. Det kan dog til tider være svært at træffe det rette valg. Vi er Dokteronline. Tilhængere af selvbestemmelse, når det kommer din sundhed.
Tilbage til toppen