Hovedpine

Der er forskellige typer hovedpine. Hovedpine varer normalt i kort tid, men migræneanfald kan også vare et par dage. Årsagen til hovedpine er næsten altid harmløs.

Hovedpine er almindeligt, men normalt ikke alvorligt og i de fleste tilfælde ikke et tegn på, at du er alvorligt syg. Der er forskellige typer hovedpine, på begge sider af hovedet, på et bestemt sted, dunkende, stikkende eller hamrende. Dette er forskelligt for alle og kan også variere fra dag til dag.

Der findes forskellige typer hovedpine med forskellige årsager. For eksempel er årsagen til spændingshovedpine ikke klar, og på trods af navnet er det ikke altid forårsaget af spænding. Migræne forårsages af en stimulation af nerverne, hvilket får blodkarrene i hovedet til at udvide sig. Dette er smertefuldt og resulterer i, at flere nerver bliver aktive.

Det vides dog ikke helt, hvad der kan udløse et anfald. Vi ved, at kvindelige hormoner påvirker migrænens sværhedsgrad. Mange kvinder får migræne, hver gang de har menstruation, og det kan forværre eller mindske migrænen, hvis man tager p-piller. Gravide kvinder har også ofte færre symptomer. En uregelmæssig livsstil som at sove for længe eller for lidt, spise eller drikke for lidt vand eller stress kan også udløse et anfald.

Endelig kan visse fødevarer være en udløser, såsom sulfitter i vin, asiatisk mad og fastfood, der ofte indeholder smagsforstærkeren glutaminsyre, nitrater og sødemidlet aspartam i light-sodavand. Årsagen til klyngehovedpine kendes ikke, og du vil normalt blive henvist til en neurolog med henblik på behandling. Endelig er årsagen til medicininduceret hovedpine for mange smertestillende medicin, som navnet antyder. Bruger man for mange smertestillende, når man har hovedpine, kan det faktisk også give hovedpine.

Generelt skelnes der mellem følgende typer hovedpine:

• Spændingshovedpine;
• Migræne;
• Klyngehovedpine;
• Medicininduceret hovedpine.

Spændingshovedpine er normalt på begge sider af hovedet og føles, som om der er et stramt bånd omkring hovedet. Det er en dunkende, pressende hovedpine og man kan have mindre appetit, men der er ingen kvalme. Smerten starter gradvist og går over af sig selv, og dette kan vare minutter til dage. Nakke og skuldre er også ofte spændte, og lys og lyd tolereres ikke godt. Ved anstrengelse bliver smerterne ikke værre, og folk kan som regel fortsætte med daglige aktiviteter.

Migræne er en alvorlig form for hovedpine og kommer ofte i anfald. Et anfald kan vare fra et par timer til tre dage. Hovedpinen starter pludseligt og er normalt i den ene side af hovedet. Smerten er stikkende eller dunkende og bliver værre ved anstrengelse. Du foretrækker at ligge i sengen. Derudover lider mange mennesker med migræne også af kvalme og opkastning, og de kan ikke tåle skarpt lys og høje lyde.

Diarré kan også forekomme. Migræne forårsages af en stimulation af nerverne, hvilket får blodkarrene i hovedet til at udvide sig. Dette er smertefuldt og resulterer i, at flere nerver bliver mere aktive. Det vides dog ikke helt, hvad der kan udløse et anfald. Hos kvinder hænger det ofte sammen med hormonbalancen, og nogle gange er det forårsaget af en uregelmæssig livsstil eller at spise eller drikke visse ingredienser.

Der er to andre former for migræne: migræne med aura og vestibulær migræne. Ved migræne med aura ses en lys plet cirka en halv time, inden hovedpinen starter. Denne farverige plet forstørres langsomt og forsvinder derefter gradvist. Man kan også være mindre følsom eller føle prikken i den ene side af ansigtet. Man mærker ofte, når en migræne med aura er på vej. Et anfald varer normalt en til tre dage.

Ved vestibulær migræne, lider du af svimmelhed udover migræne. Man får ofte også kvalme og det opstår hovedsageligt hos personer, der har hyppigere migræne. Anfaldene kommer som regel pludseligt uden grund, men kan også udløses af visse bevægelser af dit hoved. Også ved denne form for migræne tolereres lys og høje lyde ikke godt, og man har en dunkende hovedpine på den ene side, der bliver værre ved fysisk anstrengelse. Det er også muligt, at dit syn er midlertidigt nedsat.

Klyngehovedpine er også en alvorlig form for hovedpine, der opstår på den ene side af hovedet, normalt omkring øjenhulen. Øjet kan også blive rødt, hævet og løbe i vand. Klyngehovedpine er ret sjælden, og anfaldene forekommer i perioder på uger til måneder. Generelt er mænd mere tilbøjelige til at lide af dette end kvinder. Et anfald kan vare fra et par minutter til 3 timer og man kan have flere på en dag. I de fleste tilfælde forekommer klyngehovedpine dog om natten.

Nogle mennesker lider af kronisk klyngehovedpine, men de får normalt færre anfald, når de bliver ældre. Årsagen til klyngehovedpine kendes ikke, og du vil normalt blive henvist til en neurolog med henblik på behandling.

Endelig er der medicininduceret hovedpine. Bruger man for mange smertestillende, når man har hovedpine, kan det faktisk også give hovedpine. Den type hovedpine, der opstår, kan være anderledes og værre. Du kan for eksempel få flere migræneanfald eller lide mere af spændingshovedpine, hvis du for ofte tager smertestillende medicin.

Hvis du ofte har kraftig hovedpine, tager du muligvis også regelmæssigt smertestillende medicin. Eller du tager smertestillende medicin for at forhindre en bestemt hovedpine. Hvis du gør dette i flere måneder i træk, har det den modsatte effekt. Den eneste løsning til at slippe af med denne hovedpine er at stoppe med at tage smertestillende medicin. I starten kan hovedpinen tage til, fordi din krop ikke længere er vant til det. Men efter et stykke tid vil du bemærke, at hovedpinen gradvist forsvinder.

Hovedpine kommer i forskellige former, men du har ofte af følgende symptomer:

• Dunkende smerte i hovedet;
• Stikkende smerte i hovedet;
• Dunkende smerte i den ene side af hovedet;
• Se en lysplet;
• Smerter omkring øjnene;
• Kan ikke tolerere stærkt lys og høje lyde;
• Nedsat appetit;
• Kvalme;
• Ved anstrengelse bliver smerterne værre;
• Generel utilpashed.

Spændinger og stress er ikke altid årsagen til en spændingshovedpine, men det kan få hovedpinen til at vare længere. En sund livsstil uden for meget stress kan derfor være med til at mindske spændingshovedpine. Tænk på at få nok motion, spise sundt, få frisk luft i tide, slappe af og ikke sove for længe eller for kort tid.

Sørg også for sindsro, tal om eventuelle problemer eller følsomme problemer med dine kære og prøv at løse de problemer, du har. Du vil bemærke, at dette giver afslapning. Vær desuden opmærksom på din kropsholdning i løbet af dagen, hold ryggen ret og undgå spændinger i nakke og skuldre. Hvis du bemærker, at der er spændinger disse steder, så få dem masseret. Endelig er tilstrækkelig motion vigtigt. Prøv at bevæge dig mindst en halv time om dagen, også selvom du ikke lider af hovedpine.

Hvis du lider af migræne, er det bedst at give efter for den. Hvil straks for at forhindre, at symptomerne forværres. Tag derudover straks et lægemiddel. Klyngehovedpine kan udløses af en række faktorer, såsom at drikke alkohol, tage visse lægemidler, være på en lang flyvetur og opholde sig i store højder. Prøv at undgå disse faktorer, hvis du ofte lider af klyngehovedpine. Endelig er den eneste løsning til at forebygge medicininduceret hovedpine at stoppe med at tage smertestillende medicin.

Spændingshovedpine kan behandles med normale smertestillende midler såsom paracetamol. Prøv dog ikke at tage paracetamol for at forhindre hovedpine.

Med hensyn til migræne er der tre lægemidler, der kan lindre smerterne: et normalt smertestillende middel som paracetamol, såkaldte NSAID'er som ibuprofen og naproxen og en triptan som zolmitriptan, naratriptan eller sumatriptan. Derudover er der lægemidler mod kvalme som domperidon og metoclopramid. Første valg er paracetamol i høj dosis, nemlig 1000 mg. Hvis du bemærker, at dette lægemiddel ikke virker nok, kan du bede din læge om et NSAID eller triptan. Triptan fås også i form af stikpiller, næsespray eller injektion. Dette er praktisk, hvis du har meget kvalme. Hvis du tit har migræne, kan din læge også ordinere metoprolol eller propranolol, som er betablokkere.

Ved klyngehovedpine vil du blive behandlet af en neurolog på hospitalet. Første valg er en behandling med ilt, hvor du får ekstra ilt i et kvarter via en slange eller maske. Du kan også vælge lægemidlet sumatriptan, som sprøjtes ind i huden via en injektion.

Bivirkninger af NSAID'er såsom ibuprofen omfatter: øget risiko for maveproblemer, hjerte-kar-sygdomme og trombose. Bivirkninger af triptan er bl.a. kvalme, trykken for brystet, opkastning og svimmelhed. Bivirkninger af metoprolol og propranolol omfatter kolde hænder og fødder, mave- og tarmproblemer, hovedpine og svimmelhed. Triptaner kan også påvirke virkningen af andre lægemidler. Det er vigtigt, at du ikke tager to former for NSAID på samme tid, og der skal også gå 6 timer mellem to administrationer af paracetamol 1000 mg.

Spændingshovedpine kan forhindres ved at undgå visse udløsere, som beskrevet ovenfor. Hvis du lider af migræne, når du har din menstruation, kan du begynde at tage et NSAID eller triptan et par dage før din menstruation. Stop med at tage det, når du ikke længere har din menstruation.

Hvis du lider af migræne uden aura, og hvis du tager p-piller, kan du springe pausen over for at forhindre et migræneanfald. Der er lægemidler til at forhindre klyngehovedpineanfald, såsom verapamil. Hvis dette lægemiddel ikke virker godt nok, kan lægemidler som lithium, pizotifen og prednison virke. Disse lægemidler ordineres af en neurolog. Stop også med at ryge, hvis du lider af hovedpine.