Menstruationssmerter

De fleste piger og kvinder oplever menstruationssmerter i løbet af menstruationen. De mest almindelige symptomer er mavesmerter, rygsmerter og hovedpine. Smerterne kan mindskes ved at tage p-piller.

Menstruationssmerter er den smerte, som piger og kvinder i den fødedygtige alder oplever under eller lige før deres menstruation. Du kan lide af smerter og kramper i den nederste del af maven, men også i ryggen, benene eller hovedet. Oppustethed, kvalme, svimmelhed, træthed og humørsvingninger forekommer også under menstruation. Hos nogle kvinder er denne smerte så kraftig, at de ikke er i stand til at udføre deres daglige aktiviteter.

I puberteten begynder de kvindelige kønshormoner at virke, hvorved den første menstruation sker. Her spiller forskellige hormoner, hjernen og æggestokkene en rolle. I løbet af de år en kvinde er frugtbar, danner æggestokkene hormonerne østrogen og progesteron. Disse to hormoner sørger for modningen af et æg, ægløsning og dannelsen af livmoderens slimhinde. Hver måned frigives et æg ved ægløsning, og hvis det befrugtes, kan det befrugtede æg sættes sig fast i livmoderens slimhinde og udvikle sig til et foster.

Men hvis graviditet ikke opstår, udstødes livmoderslimhinden to uger efter ægløsning, og dette er menstruationen. For at kunne udstøde livmoderens slimhinde skal livmoderen trække sig sammen. Dette er årsagen til de smertefulde mavekramper og er ledsaget af blod. Men hvis en kvinde har en meget smertefuld menstruation, betyder det ikke, at hun også mister mere blod. Der er kvinder, som mister meget blod under menstruationen, men som ikke har de store smerter.

Fra omkring 40 års alderen er ægbeholdningen i kvinders æggestokke ved at være tom, og man kommer i overgangsalderen. Overgangsalderen er den periode, hvor en kvindes menstruation begynder at ændre sig og til sidst forsvinder helt. I denne periode har kvinden symptomer, der skyldes denne skiftende menstruation. Et eksempel herpå er hedeture. Overgangsalderen er den sidste menstruation i en kvindes liv. Dette fastslås, hvis der ikke har været ny menstruation i et år efter sidste menstruation. Det kvindelige forplantningssystem har nu ingen funktion.

Næsten alle menstruerende kvinder lider af menstruationssmerter i større eller mindre grad, men nogle kvinder lider primært af psykiske og fysiske gener før menstruationen, og det kaldes PMS. De mest almindelige symptomer i forbindelse med PMS er:

Kraftige humørsvingninger, såsom at græde uden grund eller være deprimeret;

• Svimmelhed;
• Hjertebanken;
• Hævede og ømme bryster;
• Hovedpine;
• Migræne;
• Mavepine.

Symptomerne starter ofte i den tredje uge af cyklussen og forsvinder, når kvinden har sin menstruation. Årsagen til PMS kendes ikke helt. Det kan have noget at gøre med en for lav mængde progesteron i blodet, så hormonet østrogen er i overtal. Men det kan også være relateret til en mangel på vitamin B6 eller et lavere serotonintal. Vi ved dog, at tilstanden hovedsageligt forekommer hos kvinder mellem 35 og 45 år.

Ud over PMS er der endometriose. Dette er en anden form for kraftige menstruationssmerter. Livmoderen er indvendigt foret med en slimhinde, også kaldet endometrium. Men hos kvinder, der lider af endometriose, er slimhinden også til stede uden for livmoderen, såsom på æggestokkene, æggelederne, bughinden eller tarmene. Dette kan give problemer såsom smertefuld blødning i bughulen, da denne slimhinde også udstødes under menstruation.

Menstruationssmerter genkendes på følgende symptomer:

• Mavekramper;
• Smerter i nederste del af maven;
• Humørsvingninger;
• Migræne;
• Hovedpine;
• Rygsmerter;
• Smerter i benene;
• Ømme og hævede bryster;
• Svimmelhed;
• Træthed;
• Kvalme.

I tilfælde af PMS opstår disse symptomer i ugen, før menstruationen starter. Når menstruationen begynder, forsvinder disse symptomer.

Menstruationssmerter kan være meget generende, men er ikke farligt. Det er en naturlig proces i kroppen, som vender tilbage hver måned. Sørg for at slappe nok af og hvile så meget som muligt. Det kan være en god idé at holde noget varmt som en varmedunk mod maven eller tage et varmt bad. Ved rygsmerter kan det hjælpe at lave afslappende øvelser eller få massage.

Du kan starte med paracetamol for at bekæmpe smerten. Du må tage 1000 mg paracetamol op til fire gange om dagen. Hvis dette ikke virker nok, kan du prøve et NSAID, som er smertestillende med en anti-inflammatorisk effekt. Et eksempel herpå er ibuprofen 400 eller 600 mg. Du må tage 1 pille 3 eller 4 gange om dagen. Der findes flere typer af NSAID'er, såsom diclofenac og naproxen, men brug altid kun ét NSAID ad gangen. Vær opmærksom på, at NSAID'er kan forårsage bivirkninger såsom mave- og tarmproblemer. Brug dem ikke, hvis du er meget generet af dette.

Hvis smertestillende medicin ikke virker nok, kan du prøve p-piller. Generelt set fungerer dette godt til at mindske symptomerne. Den blødning, der opstår i en menstruation, når man er på p-piller, er ikke en rigtig menstruation, men en bortfaldsblødning, der opstår, fordi man holder op med at tage hormonerne. Fordi der her, i modsætning til en normal menstruation, ikke udstødes nogen livmoderslimhinde, er blødningen meget mindre intens, kortere og mindre smertefuld. Det kan tage lidt længere tid, før din menstruation bliver mindre smertefuld, normalt flere måneder.

P-pillen er også velegnet til kvinder, der lider af endometriose, da pillen nedsætter mængden af livmoderslimhinde i områderne med endometriose, så du får færre smerter. Ved monofase p-piller med 21 piller pr. blisterpakning tager du en pille hver dag i 3 uger, eventuelt med lidt vand. Du kan tage tabletterne med eller uden mad, men husk, at det er vigtigt, at du tager tabletterne omkring samme tidspunkt hver dag.

Derefter stopper du i en uge. I løbet af denne uge tager du ikke en pille, og du vil få din menstruation. Efter denne stopuge starter du en ny blisterpakning. Hvis du bruger en pille med en blisterpakning på 28 tabletter, så tager du en bestemt farve af piller i 24 dage og derefter en anden farve i 4 dage. Denne farve varierer efter pillemærke. I løbet af de dage, hvor du tager disse fire tabletter, vil du få din menstruation, en såkaldt bortfaldsblødning.

Hver kombinationspille indeholder de to hormoner østrogen og gestagen, og kun mængden kan variere fra pille til pille. Der skelnes mellem forskellige generationer afhængigt af mængden af gestagen i pillen og hvornår produktet er udviklet.

1. generations p-piller kommer for eksempel fra tresserne, og de indeholder en høj dosis østrogen. Generelt har denne pille mange bivirkninger. 2. generations p-piller blev introduceret i 1970'erne og er stadig tilgængelige i dag. Denne pille indeholder mindre østrogen, og giver derfor færre bivirkninger. 3. generation kommer fra 1980'erne og 1990'erne og indeholder en lav dosis østrogen og nye typer gestagen. Disse piller er gavnlige mod acne, men øger risikoen for trombose.

4. generations p-piller indeholder nye syntetiske gestagener og øger også risikoen for venøse sygdomme, såsom trombose. Derudover er kombinationspillen opdelt i faser. For eksempel er der monofase-piller og flerfase-piller, såsom tre-fase-piller og fire-fase-piller. Forskellen er ret enkel: Ved monofase-piller indeholder alle piller den samme mængde østrogen og gestagen, og ved flerfase-piller indeholder pillerne forskellige mængder hormoner. En blisterpakning af flerfase-piller indeholder forskelligt farvede piller, som skal bruges i den rigtige rækkefølge.

Dette ændrer dog ikke på dens pålidelighed. Der findes også kombinationspiller uden stopuge. Har du glemt at tage en pille? Det afhænger af, hvilken type pille du skal tage, og dette kan være anderledes med flerfase-piller. Generelt gælder følgende for monofase-piller: Hvis du er mindre end 24 timer for sent med at tage en tablet, vil beskyttelsen mod graviditet ikke være nedsat. Tag tabletten, så snart du husker det, og tag derefter de næste tabletter på det sædvanlige tidspunkt.

Hvis du er mere end 24 timer for sent med at tage en tablet, kan beskyttelsen mod graviditet være nedsat. Risikoen for utilstrækkelig beskyttelse mod graviditet er størst, hvis du glemmer en tablet i begyndelsen af blisterpakningen. Læs altid indlægssedlen til din p-pille for at sikre dig, at du tager pillen korrekt.

Lider du af svær vandig diarre eller opkast inden for 4 timer, efter du har taget pillen? Tag derefter en ny pille, når mave og tarme er faldet til ro igen. Hvis opkastning eller vandig diarré fortsætter i mere end en dag, skal du følge rådene beskrevet herover.

Følgende bivirkninger kan forekomme, når du tager p-piller:

• Spændte bryster;
• Væskeretention;
• Humørsvingninger;
• Hovedpine;
• Blødning mellem menstruationer.

Derudover har alle kvinder, der bruger hormonelle kombinationspiller, større risiko for blodpropper i venerne (trombose). Denne risiko er størst i det første år, man tager p-piller. De fleste symptomer forsvinder efter et par måneder. Vær opmærksom på, at du ikke bør bruge p-piller, hvis nogen af følgende gælder for dig:

• Du har haft en trombose;
• Du ryger og er ældre end 35 år;
• Du ryger og lider af migræne med aura.

Da menstruation er en naturlig proces i kroppen, kan selve processen ikke forhindres. Menstruationssmerter kan generelt mindskes ved at følge ovenstående råd eller ved at tage p-piller.