Migræne

Migræne er en neurovaskulær hovedpine, der forekommer i kombination med andre symptomer. Udløserne spænder fra menstruation til alkohol, skarpt lys og stress. En sund livsstil sammen med medicin kan i høj grad mindske symptomerne.

Migræne er en hjernesygdom, hvor et alvorligt hovedpineanfald kan ledsages af andre symptomer, såsom kvalme, opkastning, sensorisk overfølsomhed eller bortfaldssymptomer (også kaldet aura).

Forskellen med en normal hovedpine ligger i, at migræne er en neurovaskulær hovedpine, hvor blodkarrene udvider sig på grund af stimuli. Resultatet er overfølsomhed af hele nervesystemet. Hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfaldene varierer fra patient til patient. Migræne kan vende tilbage hele livet, men det kan også være begrænset til en bestemt periode i en persons liv. Omkring en tredjedel af kvinder får migræne på et tidspunkt i deres liv, hvor procentdelen hos mænd er meget lavere. Migræne er mest almindelig i aldersgruppen 15 til 55 år. Hos nogle kvinder opstår anfaldene kun omkring menstruation. Dette kaldes menstruationsmigræne. Migrænesmerter opstår ofte på den ene side af hovedet og er kendetegnet ved en dunkende eller hamrende lyd. Under et migræneanfald er det umuligt at udføre andre aktiviteter.

• Basilaris migræne: Et migræneanfald kan varsles af en aura. Migræne med aura kaldes basilaris migræne. Symptomer på en aura er ofte visuelle, såsom lysglimt, pletter eller stjerner. Auraen kan være ledsaget af et tab af muskelstyrke eller tab af følelse i visse dele af kroppen. Auraen forekommer i 30 % af migræne. Denne type migræne involverer hjernestammen. I værste fald kan denne form føre til et iskæmisk slagtilfælde (TIA).
• Anstrengelsesmigræne: Denne form udløses af stor anstrengelse, især eksplosive sportsgrene som squash og sprint kan udløse migrænen.
• Migræneanfald med forvirring: I denne form er personerne alvorligt forvirret under hovedpinen, og de ved ikke længere hvor og hvem de er. Denne form er mest almindelig hos unge.
• Andre former omfatter: fodboldspillermigræne (migræne forårsaget af et slag i hovedet), oftalmoplegisk migræne (migræne, hvor der opstår lammelse af øjenmuskler), familiær hemiplegisk migræne (migræne med aura og halvsidet lammelse) og abdominal migræne (alvorlige mavesmerter uden en umiddelbar årsag).

Migræne adskiller sig fra andre former for hovedpine ved:

• En aurafase. Auraen består af en lang række symptomer, men et af hovedtrækkene er lysglimt eller blænding.
• Et migræneanfald har en klar begyndelse og slutning.
• Under et migræneanfald kan du ikke gøre andet end at ligge i sengen.
• Overfølsomhed over for lys og lyd.
• Smerten er ofte i den ene side af hovedet.
• Kvalme.
• Hovedpinen er intens og dunkende eller hamrende.

Hvis du har to eller flere af disse kendetegn, er der større sandsynlighed for, at du har migræne. Migræne kan, udover de typiske migrænesymptomer beskrevet ovenfor, også medføre alle mulige andre symptomer. Bivirkningerne er af neurologisk karakter og skyldes stimulering af nervesystemet. Nogle eksempler er: nedsat syn, hurtig afkøling af kroppen og forvirring.

Som nævnt ovenfor har et migræneanfald en klar begyndelse og slutning. Et typisk migræneanfald er også kendetegnet ved de forskellige faser.

• Den prodromale fase eller forvarselsfasen: Mange migræneramte fornemmer et anfald lang tid forinden. Ofte mærker de en ændring i deres krop. Dette kan være et humørskifte såvel som en sanseændring, for eksempel smag eller varme/kulde. Gaben og ekstra træthed kan også være tegn.
• Aurafasen: En aura er ofte ledsaget af lysglimt eller blænding. Der kan også forekomme andre neurologiske symptomer. Dele af kroppen kan blive følelsesløse, man mister evnen til at tale, og muskelstyrken kan falde kraftigt.
• Hovedpinefasen: Varigheden af denne fase varierer meget, fra en halv time til flere dage. Hovedpinen er ofte ledsaget af kvalme og opkastning. 70 % af patienterne har kvalme og 29 % af patienterne kaster op.
• Genopretningsfasen: Dette er den fase, hvor kroppen kommer sig over migrænen. Genopretningsperioden varer fra et par dage til en uge. Fordi du virkelig har brug for at genvinde din styrke, kan det ske, at der opstår irritabilitet eller træthed.

Den nøjagtige årsag til migræne kendes endnu ikke fuldt ud. Det har dog vist sig at være en arvelig sygdom. Derudover ved vi, at der er en neurologisk proces, der ligger til grund for sygdommen. Hjernescanninger viser aktiviteten i hjernestammen.

Men ud over disse synlige ændringer i hjernen og nervesystemet er det svært at forklare præcis, hvordan smerten opstår. Forstyrret blodcirkulation er en af årsagerne til migræne. Hos migrænepatienter observeres spasmer af venerne i hjernen og udvidelse af små vener omkring kraniet. Udvidelsen, også kaldet vasodilatation, fører til dannelse af visse stoffer, der efterfølgende kan forårsage betændelse. Disse betændelser siges at udløse smerten ved et migræneanfald.

Tidligere troede man nogle gange, at årsagen var af psykologisk karakter, men det er nu blevet afkræftet. Men selvom årsagen til migræne er medicinsk, kan psykologiske faktorer udløse et migræneanfald. Et anfald kan udløses under påvirkning af stress og følelser. Kombinationen af overfølsomme blodkar og stress får blodpladerne til at klæbe sammen. Denne kombination forårsager igen overdreven frigivelse af serotonin, hvilket forårsager spasmer i hovedet.

Da der ikke er så mange ting, man selv kan gøre, bliver der ofte brugt medicin til at lindre smerterne.

Som nævnt ovenfor er det umuligt at udføre aktiviteter under et migræneanfald. En af de bedste ting, du kan gøre, er at hvile og undgå yderligere stimulering af sanserne. Tænk blot på skarpt lys, høje lyde, stærke lugte og lave eller høje temperaturer.

Det kan være nyttigt at søge behandling for at lette eller afhjælpe de bekymringer, der er forbundet med migræne. Det er meget godt at forholde sig bevidst til sygdommen og sin livsstil. At holde styr på, hvad du spiser, og eventuelle udløsende faktorer kan hjælpe dig med at håndtere migræne.

Sport og afslapning anbefales for at reducere stress, som har en negativ indvirkning på migræne. Der tilbydes afslapningsterapier specifikt til migræne. Andre potentielt nyttige og lindrende aktiviteter omfatter afslapningsmassage.

Der findes både medicin til at lindre symptomerne og medicin til forebyggelse. Der findes også en række beviste og mindre beviste alternative behandlinger.

De lægemidler, der bruges ved et anfald, kaldes 'triptaner'. Ved et migræneanfald udvides blodkarrene i hjernen, og triptanerne indsnævrer blodkarrene. De 'triptaner', der lindrer smerten på et øjeblik: almotriptan, eletriptan, frovatriptan, naratriptan, rizatriptan, sumatriptan og zolmitriptan.

Udover triptaner ordineres også paracetamol. Ofte i kombination med propyphenazon og koffein.

Der kan også ordineres antiinflammatoriske smertestillende midler som diclofenac, ibuprofen og naproxen. De sædvanlige smertestillende lægemidler absorberes ofte dårligt, hvis patienten har kvalme. Nogle gange kan der gives noget på forhånd mod kvalmen.

Andre midler, der trækker blodkar i hjernen sammen, er: ergotamin og methysergid. Disse lægemidler ordineres sjældent på grund af bivirkningerne.

Andre lægemidler, der har vist sig at være effektive mod migræne: betablokkere, pizotifen, topiramat, valproinsyre, botulin A-toksin (kun hvis andre lægemidler ikke virker), flunarizin (meget sjældent), amitriptilin (kun hvis betablokkere og pizotifen ikke har nogen eller kun lille virkning). Disse lægemidler kan ordineres til forebyggelse af migræne.

• AtlasPROfilax: En alternativ behandling for migræne er AtlasPROfilax. Denne behandling, udviklet af René Claudius Schümperli, behandler området omkring atlasset. Atlasset er området omkring den øverste nakkehvirvel. Behandlingen består af en neuromuskulær massage af dette relativt ukendte område. Manuelle tests udføres for at undersøge forholdet mellem kraniet, atlas og den anden nakkehvirvel. Atlasset vender tilbage til sin oprindelige position efter behandlingen, og det virker lindrende på hele området. Dette er ikke videnskabeligt bevist.
• Kost: Fra fytoterapi søges årsagen i ernæring. Der menes at være en sammenhæng mellem migræne og overbelastning af lever og galdeblære. Det kan være nyttigt at se nærmere på kosten sammen med en diætist for at se, hvilke fødevarer der har indflydelse på anfaldene.
• Cefaly: Cefaly, et apparat, der giver elektriske impulser til en nerve, anbringes i niveau med panden. Her løber trillingenerven, der er involveret i migræne. Behandlingen er regelmæssig, og visse forsikringsselskaber refunderer en sådan behandling.
• Cannabis: Der er ikke nok viden om dette middel som medicin. Videnskabelig forskning har dog vist, at cannabinoider har en positiv virkning på migræne.
• Online adfærdsterapi: Hold styr på, hvor ofte anfaldene forekommer og under hvilke omstændigheder. Ved at genkende anfaldene tidligt kan medicinbrugen være mere målrettet.
• Psykoterapi: På grund af de dybe virkninger, som migræne har på en persons liv, anbefales psykoterapi ofte som et supplement til medicin.

Forskningen i migræne og dens årsager er en løbende proces. Der forskes i øjeblikket meget i arv og sammenhængen mellem depression og migræne.

Har du spørgsmål om migræne og den bedste behandling for dig? Dokteronline.com kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du aftale en konsultation hos en registreret EU-læge, som kan hjælpe dig videre og ordinere den rette behandling, hvis det er nødvendigt.