Muskelømhed kan opstå i følgende situationer:
- Efter træning;
- Efter dårlig kropsholdning;
- Efter uvant anstrengelse;
- Som symptom på influenza;
- Ved brug af visse lægemidler.
Muskelømhed efter sport kan have to grunde. Den første slags muskelømhed kan komme under eller lige efter træning. Det kaldes også syreophobning, for eksempel hvis du hurtigt har løbet op og ned ad trapper flere gange. Det skyldes, at der frigives ekstra meget mælkesyre, som kroppen ikke kan komme af med hurtigt nok. Den anden slags muskelømhed kommer først cirka 24 timer efter træning og skyldes, at du har brugt musklerne intenst. Så er de let beskadigede, og der er kommet små rifter. Når de heler, danner kroppen ny muskelmasse, så dine muskler vokser. Muskelømhed er ikke farligt, men kan være ubehageligt. Det er smart at vente, til ømheden er væk, før du træner igen.
Hvis du sidder længe i en dårlig stilling eller laver noget uvant, som kroppen ikke er vant til, kan du også få muskelømhed.
Folk med influenza kan få muskelømhed uden at det skyldes overbelastning. Det skyldes, at der dannes signalstoffer for at advare os om, at vi er syge. Også brugen af visse lægemidler, som medicin mod forhøjet kolesterol, kan give muskelømhed.
Ledsmerter kan opstå i følgende tilfælde:
- Som følge af overbelastning;
- På grund af artrose;
- På grund af artritis;
- Efter et fald eller en skade.
Overbelastning, som for meget belastning på et led på grund af overvægt, kan give knæproblemer. Også gentagne bevægelser over længere tid, som for eksempel brug af computermus, kan give ledsmerter i håndled, albue eller skulder. Derudover kan visse sportsgrene som tennis og løb give overbelastning af led som knæ og albue.
Sygdommen artrose giver smerter og stivhed i leddene, især i hofter, knæ og hænder. Det skyldes, at mængden af brusk bliver mindre, så knoglerne ikke glider så let mod hinanden. Stivheden forsvinder som regel efter et par minutters bevægelse. Artritis er en betændelse i leddene, som føles smertefulde, hævede, røde, varme og mindre bevægelige. Det kan ske ved urinsyregigt, fibromyalgi, reumatoid artritis eller som følge af en bakterie.
Til sidst kan ledsmerter skyldes en skade, som for eksempel en forstuvning af anklen, en forvridning eller en overstrækning af et led.
