Rygsmerter

Rygsmerter er meget almindelige, og mange voksne lider af lændesmerter. I de fleste tilfælde er der dog ikke noget alvorligt i vejen.

Rygsmerter er en lidelse, der kan opstå spontant eller langsomt. Der er ofte tale om en murrende eller stikkende smerte. Visse stillinger eller bevægelser giver også mere smerte. Når du står op eller har siddet stille i lang tid, kan ryggen også føles stiv. Rygsmerter kan forekomme i både den øverste og nederste del af ryggen.

Rygsmerter kan have forskellige årsager. Her er nogle eksempler:

• Stress;
• Tungt fysisk arbejde;
• Sport;
• Sidder i samme stilling i lang tid;
• Forkert holdning;
• Menstruation;
• Graviditet;
• Overvægt.

Hvis man lider af meget stress, kan man have en forkert kropsholdning og trække skuldre og nakke op. Flere muskler spændes, hvilket kan give smerter i den øvre del af ryggen. Ved tungt fysisk arbejde og under sport kan det ske, at du bruger muskler, som du normalt ikke bruger særligt meget i dagligdagen, og dette kan også give rygsmerter. Desuden kan det at sidde længe i samme stilling eller i forkert stilling, f.eks. ikke med ret ryg eller med svaj i ryggen, give ekstra spændinger og derved smerter i ryggen. Kvinder, der har menstruation, kan også få rygsmerter, og her er der ofte tale om lændesmerter. Årsagen til dette er, at der frigives flere hormoner under menstruationen, og disse svækker ledbåndene omkring hofter og ryghvirvler. Som følge heraf er lænden ikke længere ordentligt støttet og kan falde lidt. Efter menstruationen aftager antallet af hormoner igen, og rygsmerterne forsvinder.

Rygsmerter under graviditeten skyldes, at kvinden pludselig skal bære en masse ekstra vægt. Vægten af maven presser på musklerne i lænden, så kvinder har en tendens til at gå med svaj i ryggen, men det medfører en overbelastning af ryggen. Overvægt betyder også, at folk skal bære mere vægt og kan føre til overbelastning og forkert kropsholdning.

Ud over midlertidige, svage rygsmerter, som de fleste oplever fra tid til anden, kan rygsmerter også være resultatet af en medicinsk tilstand. Her er nogle eksempler:

• Brok;
• Hekseskud;
• Nerveklemning;
• Knoglebrud;
• Skoliose.

Diskusprolaps er resultatet af et fremspring af en vertebral diskus i ryghvirvlerne. De bløde vertebrale diskusser absorberer normalt stød. Men hvis disse begynder at bule ud, kan det trykke på nerverne, hvilket fører til smerter i ryggen, men også i benene og muligvis foden.

De fleste diskusprolapser opstår i lænden, mellem 4. og 5. lændehvirvel eller mellem 5. lændehvirvel og korsbenet. I de fleste tilfælde er en diskusprolaps resultatet af en medfødt svag vertebral diskus. Men det kan også skyldes en kraftig eller langvarig belastning af ryggen i en forkert stilling. Alderdom kan også føre til diskusprolaps, for med alderen bliver de vertebrale diskusser slidt, hvilket får dem til at falde sammen og bule ud.

Hekseskud er en form for svære lændesmerter, der ofte opstår spontant. Det er også kendt som 'hekseskud'. Det kan være forårsaget af en forkert bevægelse, overbelastning eller ske gradvist. Faktisk er det en forstuvning eller rift i væggene på en vertebral diskus. Den stikkende eller skydende smerte kan stråle ud til balderne eller lårene og er ofte ledsaget af en stiv følelse i lænden.

En nerveklemning kan opstå på grund af slid på de vertebrale diskusser, så der er mindre plads, hvorved en nerve kan komme i klemme. Smerterne i ryggen kan også stråle ud til ét eller begge ben. En nerveklemning kan dog også skyldes overbelastning, graviditet eller forkert kropsholdning. Som følge af et hårdt fald eller ekstrem bøjning af torsoen kan der komme brud på en eller flere ryghvirvler. Der skelnes mellem et stabilt og ustabilt brud. Ved et stabilt brud er kun hvirvlen brækket og ikke rygmarven, ved et ustabilt brud kan rygmarven også blive beskadiget.

Endelig er der ved skoliose en krum rygsøjle med en eller to krumninger, også kaldet en 'S'-form. Der er forskellige typer af skoliose, hvis årsag ikke altid er kendt. Skoliose medfører ikke kun smerter, men kan også forårsage luftvejsproblemer og træthed. Desværre går skoliose ikke over af sig selv, og der skal ofte bæres korset, og nogle gange opereres ryggen for at korrigere rygsøjlen.

Rygsmerter giver følgende symptomer:

• Murrende, stikkende eller skærende smerter i ryggen;
• Stiv ryg;
• Svært ved at bevæge sig;
• Visse stillinger er meget smertefulde;
• Udstråling af smerten til benene.

Rygsmerter går ofte over af sig selv, hvis du bliver ved med at bevæge dig. Undgå dog bevægelser, der er ekstra smertefulde, og overanstreng dig ikke. Men hvis du ikke mærker en forbedring efter cirka en måned, skal du bestille tid hos din læge. Du kan blive henvist til en specialist eller have behov for fysioterapi. Det kan ofte ikke betale sig at lave et røntgenbillede eller scanne for rygsmerter, da det næsten aldrig giver nogen brugbare oplysninger. Derudover kan strålingen være skadelig for kønsorganerne.

Det vigtigste er at blive ved med at bevæge sig og holde øje med sin kropsholdning. Har du smerter især om natten, der forhindrer dig i at sove godt? Prøv derefter forskellige stillinger med en pude mellem eller under dine knæ og læg dig på siden først, når du står ud af sengen. Sid altid med ret ryg. Er du svajrygget? Forebyg dette ved at presse halebenet lige ned. Vær også opmærksom på din kropsholdning, når du skal løfte noget. Løft ikke med ryggen, men med benene. Det gør du ved først at bøje i knæene og derefter løfte med rank ryg. Hold den genstand, du løfter, tæt på din krop.

Undgå også at have sko med hæl, hvis du lider af lændesmerter. Derudover kan det være godt at lave nogle strækøvelser for at lindre smerterne. Tænk på at løfte det ene knæ på skift, mens du ligger på gulvet eller skiftevis krumme og svaje din ryg. Nogle mennesker med rygsmerter har godt af svømning, men sørg i det hele taget for at få nok motion. Det kan også mindske smerterne, hvis man holder ryggen varm, for eksempel med en varmedunk eller varm kompres.

Normale rygsmerter uden en medicinsk årsag går over af sig selv. Du kan lindre smerterne ved at tage smertestillende medicin som paracetamol og ibuprofen. Du kan også købe ibuprofen eller diclofenac i form af en gel og påføre den direkte på ryggen. Brug ikke muskelafslappende midler, da de ikke hjælper med at mindske smerten, men har bivirkninger. Hvis du dog stadig har stærke rygsmerter efter flere uger, skal du kontakte din læge. Lægen kan så henvise dig til en fysioterapeut eller speciallæge.

Diagnosen diskusprolaps stilles af din praktiserende læge ved hjælp af en fysisk undersøgelse og spørgsmål. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at foretage en scanning eller røntgenbillede, da symptomerne normalt går over af sig selv inden for 12 uger. Behandlingen består af smertestillende medicin og eventuelt fysioterapi. I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med operation.

Prøv at få nok motion, og fortsætte med dine daglige aktiviteter, så meget du kan. Ligger du for meget i sengen, kan dine muskler svækkes, hvilket ikke har nogen positiv effekt på din restitution. Hekseskud og nerveklemning går normalt over af sig selv efter et par dage til et par uger. Behandlingen består af smertestillende medicin. Det er også vigtigt ved disse sygdomme at blive ved med at bevæge sig for at forhindre svækkelse af musklerne.

Et stabilt brud på ryggen behandles normalt med sengeleje, et korset og fysioterapi. Et ustabilt brud behandles normalt med en operation. Du skal ligge fladt i sengen indtil operationen. Hvis du har brug for operation, vil bruddet sandsynligvis blive stabiliseret ved at indsætte skruer og stænger. Skoliose, eller en buet rygsøjle, går ikke væk af sig selv. Der skal ofte bæres korset, og nogle gange opereres for at korrigere rygsøjlen.

Hvis du tager smertestillende medicin, skal du huske på, at NSAID'er såsom ibuprofen er mere tilbøjelige til at forårsage mave- og tarmproblemer. Skal du opereres, er der risiko for komplikationer som betændelse i såret, skader på rygsøjlen eller skader på nerverne.

De mest almindelige rygsmerter kan forebygges ved at have en sund livsstil, træne nok og sørge for at have en god kropsholdning. De fleste mennesker med kontorjob har ikke en god kropsholdning, da deres skriveborde ofte ikke er korrekt tilpasset deres krop. Bordpladen og stolen skal indstilles til den korrekte højde, og armlænene må hverken være indstillet for højt eller for lavt. Husk også, at du ikke må sidde, stå eller ligge for længe i samme stilling. Prøv at rejse dig op hver time. Derudover kan træning af dine mavemuskler og rygmuskler hjælpe med at forebygge rygsmerter. Jo stærkere dine muskler er, jo mere kan de håndtere og bære.