Prostataproblemer

Prostata er en kirtel, der kun findes hos mænd. Organet ligger i den nedre del af maven, lige under blæren, og sørger for produktionen af sædvæske. Denne væske danner sammen med sædcellerne sæd. I ung voksen alder er prostatakirtlen omtrent på størrelse med en valnød. Prostata vokser dog fortsat under påvirkning af det mandlige kønshormon. Dette kan på sigt give symptomer.

Alle mænds prostata fortsætter med at vokse. Dette sker under påvirkning af det mandlige kønshormon testosteron. I starten mærker man kun lidt til det. Men omkring de 50 år kan mænd lide af prostataforstørrelse. Det drejer sig primært om vandladningsproblemer. Jo ældre en mand er, jo større bliver prostata, og jo større sandsynlighed er der for at udvikle prostataproblemer. Det er i øvrigt ikke alle mænd, der oplever dette: Selvom prostata bliver større hos næsten alle mænd, får kun omkring 30 % af mændene symptomer herpå.

En forstørret prostata giver ikke symptomer hos alle. Der findes mænd med en forstørret prostata, som slet ikke har problemer. I så fald vil prostata hovedsageligt forstørres på ydersiden, så kirtelvævet ikke kommer i klemme i urinrøret. Hvis kirtelvævet hovedsageligt vokser på indersiden af prostata, vil urinrøret hurtigere blive sammensnøret. Dette giver vandladningsproblemer. Nogle mænd tror, at en forstørret prostata også forårsager rejsningsproblemer eller smerter. Men det er ikke specifikke symptomer på en forstørret prostata. Rejsningsproblemer kan opstå efter prostataoperation eller pga. lægemidler mod vandladningsproblemer. Derudover er rejsningsproblemer, ligesom prostataforstørrelse, mere almindelige senere i livet. Disse problemer har dog normalt ikke noget med hinanden at gøre. Prostatasmerter er normalt forbundet med prostatabetændelse, og denne tilstand har ingen direkte forbindelse med en forstørret prostata.

En forstørret prostata kan give vandladningsproblemer. Dette sker, når den forstørrede prostata klemmer lidt på urinrøret. Urinen vil da flyde mindre godt. Derudover kan den forstørrede prostata presse mod blæren. Alt dette giver vandladningsproblemer med følgende symptomer:

• Det tager et stykke tid for urinstrømmen at komme i gang;
• Det tager længere tid af lade vandet end før;

• Urinstrømmen er svag og/eller afbrudt;
• Brændende fornemmelse ved vandladning;
• Der er mere tale om efterdryp;
• Blæren føles fuld hurtigere, og man får hurtigere vandladningstrang;
• Forstyrret søvn, da man skal ud af sengen om natten for at tisse;

• Ikke at kunne holde på vandet så godt eller længe.

Nogle af disse symptomer kan også have andre årsager, såsom blærebetændelse, diabetes, overvægt eller forstoppelse. Derfor er det en god ide at besøge din læge, hvis du har vandladningsproblemer. Hvis lægen har mistanke om, at dine symptomer er forårsaget af prostata, vil han eller hun undersøge prostata. Lægen mærker derefter med en finger gennem endetarmen, om prostatakirtlen er forstørret, og om kirtlens form eller struktur er unormal. Dette kaldes rektal berøring. Det kan også være nødvendigt at få taget blodprøver. Ved blodprøven kontrolleres PSA-niveauet. PSA står for prostataspecifikt antigen, et stof, der produceres i prostatakirtlen. Ved en godartet prostataforstørrelse kan denne værdi være lidt forhøjet. Hvis resultatet er meget unormalt, kan din praktiserende læge henvise dig til en urolog. Et højt PSA-niveau kan være tegn på prostatabetændelse. Nogle gange er et højt PSA-niveau forårsaget af prostatakræft. En urolog vil yderligere undersøge årsagen til prostataforstørrelsen. Denne læge kan for eksempel lave en ultralyds- eller MR-scanning. Blærefunktionen undersøges også normalt, og det måles, hvor kraftig urinstrømmen er, og om der stadig er urin tilbage i blæren. Du bør også normalt føre en urindagbog. Heri noterer du, hvor meget du drikker, og hvor meget du tisser i 24 timer.

Prostatakirtlen er som en ring omkring urinrøret. Dette virker upraktisk, men er nødvendigt for at transportere sædvæsken til urinrøret på tidspunktet for ejakulation. Når prostata forstørres, kan vævet klemme lidt på urinrøret. Derudover kan den forstørrede prostata irritere blæren. Alt dette kan føre til vandladningsproblemer. Mange mennesker frygter, at en forstørret prostata er et symptom på prostatakræft. Det er dog normalt ikke tilfældet. En forstørret prostata kan forekomme i forbindelse med prostatakræft, men er ikke altid et kendetegn ved det. I de fleste tilfælde er der tale om en såkaldt benign prostatahyperplasi (BPH), eller en godartet prostataforstørrelse. Bortset fra den forstørrede prostata er der andre faktorer, der påvirker vandladningen. Nedsat muskelstyrke spiller også en rolle. Svagere blære- og bækkenbundsmuskler kan for eksempel forhindre dig i at tisse ordentligt. Dette efterlader urin i blæren, hvilket igen kan føre til irritation og urinvejsinfektioner.

En godartet prostataforstørrelse kommer med alderen. Du kan ikke selv påvirke væksten af prostata. Læger ved stadig ikke præcis, hvorfor prostata bliver større. Derfor er det ikke muligt at forebygge prostataproblemer, som skyldes en prostataforstørrelse. Lider du af vandladningsproblemer på grund af en forstørret prostata, findes der en række behandlinger.

Hvis prostata er forstørret, men kun giver få symptomer, vil lægen vælge at vente og se tiden an. Det betyder, at du fortsat skal til kontrol hos urologen. Lægen overvåger derefter dit PSA-niveau og kontrollerer regelmæssigt størrelsen af prostata. Denne behandlingsmetode kaldes 'vent og se'. Så længe symptomerne ikke giver for mange gener, skal der ikke gøres noget. Hvis du lider af vandladningsproblemer på grund af en godartet prostataforstørrelse, er der forskellige behandlingsmuligheder. Du kan for eksempel få medicin. Men du kan også få opereret prostata.

Lægemidler

Når man behandler prostatasygdomme med lægemidler, ordinerer lægerne ofte først en såkaldt alfa 1-blokker. Lægemidler fra denne gruppe afslapper de glatte muskler i urinrøret og prostata. Dette gør det muligt for urinen at flyde lettere gennem urinrøret. Lægemidler, der hører til alfa-1-blokkerne, er for eksempel alfuzosin, doxazosin og tamsulosin. Hvis symptomerne stadig ikke er blevet bedre efter 6 uger, giver det ingen mening at fortsætte med at bruge lægemidlet.

En anden type lægemiddel, der anvendes til behandling af benign prostatahyperplasi, er 5-alfa-reduktasehæmmeren. Lægemidler fra denne gruppe får prostata til at blive lidt mindre. Som følge heraf aftager presset på urinrøret en smule, og vandladningsproblemer aftager. Normalt gives lægemidlet sammen med en alfa 1-blokker. Lægemidler af gruppen 5-alfa-reduktasehæmmere er for eksempel finasterid og dutasterid. Her gælder også følgende: Hvis symptomerne ikke aftager efter et par uger, er det bedre ikke at fortsætte med at bruge lægemidlet. Lægemidler mod en forstørret prostata kan også give bivirkninger, selvom det ikke er alle, der tager lægemidlet, der oplever dem. Bivirkninger af alfa 1-blokkere omfatter mave-tarm-lidelser og hovedpine. Bivirkninger af 5-alfa-reduktasehæmmere omfatter rejsningsproblemer og nedsat sexlyst.

Operation

Et kirurgisk indgreb anvendes, når lægemidler ikke hjælper nok mod prostataproblemerne. Prostatakirurgi udføres normalt ved at føre et instrument ind i urinrøret. Derfra fjernes prostatavæv ved brænding, laser eller fordampning. Dette skaber mere plads til urinrøret, og urinen kan flyde bedre. Ind imellem udføres proceduren gennem bugvæggen. Efter operationen vil der gå nogle uger, før effekten er optimal. De fleste mænd mærker efter tre måneder, at vandladningsproblemerne er forsvundet. Prostatakirurgi påvirker normalt ikke evnen til at få rejsning. Hos mænd, der allerede før operationen led af rejsningsproblemer, kan disse symptomer dog tiltage lidt. De fleste patienter lider dog af en såkaldt tør orgasme efter indgrebet: Der ejakuleres ikke sæd. Dette skyldes, at sædvæsken ikke længere strømmer til urinrøret på grund af indgrebet, men mod blæren. Sæden tisses derefter ud. Dette er ikke skadeligt, men det har konsekvenser for fertiliteten. Hvis du stadig ønsker at få børn, er det klogt at tale med urologen om dette inden indgrebet.

Alternative behandlinger

Udover almindelige lægemidler findes der også en lang række naturlige (fødevare-)produkter, som siges at have en gavnlig effekt på prostata. De hyppigst nævnte alternative midler til prostataproblemer er:

• Savpalmeblad (Serenoa repens);
• Afrikansk prunus (Pygeum Africanum);
• Afrikansk kartoffel (Hypoxis rooperi);
• Tomat;
• Græskarfrø (olie);

• Brændenælde.

Der findes også præparater, der kombinerer nogle af disse (eller andre) midler.

Livsstilsændringer

En sund livsstil kan ikke forhindre prostata i at blive større. Det sikrer dog, at du får færre prostataproblemer. En tilpasset livsstil kan også forebygge eller reducere andre sygdomme, der også giver vandladningsproblemer. Tænk på fedme, diabetes og forstoppelse. Et par tips til en sund(ere) livsstil:

• Drik mindst 1,5, men gerne 2 liter om dagen. Nogle mænd tror, de skal tisse sjældnere, hvis de indtager mindre væske. Men at drikke for lidt øger risikoen for blærebetændelse og forstoppelse, hvilket betyder, at du skal på toilettet oftere.

• Drik nok i løbet af dagen, men drik ikke mere to timer, før du går i seng. På denne måde skal du ikke at tisse så ofte om natten.
• En sund kost med masser af grøntsager, frugter og fibre hjælper med at forhindre forstoppelse.
• Pas på din vægt. Prøv at tabe dig, hvis du er overvægtig. Overvægt kan give vandladningsproblemer, men det spiller også en stor rolle i udviklingen af type 2-diabetes.
• Bevæg dig nok. Det forbedrer din kondition og immunforsvaret. Derudover hjælper motion med at forebygge eller gøre noget ved fedme. Du behøver ikke at gå i fitnesscenter hver dag. Det er også fint at gå en dejlig tur udenfor, lave havearbejde eller cykle.
• Træn dine bækkenbundsmuskler. Hvis disse er meget slappe, kan det bidrage til vandladningsproblemer såsom inkontinens (urinlækage). Den praktiserende læge kan give dig øvelser, som styrker bækkenbundsmuskulaturen, eller henvise dig til en bækkenbundsfysioterapeut.

• Alkohol og koffein stimulerer blæren. Så lad hellere være med at drikke spiritus og kaffe.
• Udsæt ikke vandladningen for længe.